Annonce
Guldborgsund

100-årig virksomhed i fin form

Enelco-ejerne, Lars Sørensen (til venstre) og Jacob Svendsen, står nu i spidsen for en 100 år gammel virksomhed. Foto: Flemming Keith Karlsen

Hvor skruetrækkeren tidligere var elektrikerens vigtigste værktøj, så har mobiltelefonen nærmest overhalet skruetrækkeren indenom.

NYKØBING Enelco ApS med ejerne Lars Sørensen og Jacob Svendsen i spidsen kan i dag 1. maj fejre 100-årsjubilæum.

Fejring er nu så meget sagt på grund af de aktuelle coronarestriktioner.

- Men fejret bliver det på et senere tidspunkt for samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere, når corona tillader det, lyder det fra direktør Lars Sørensen.

På trods af den udskudte fejring kan virksomheden se tilbage på 100 år, der har været præget af rivende udvikling og forandringer i elektrikervirksomheden og i branchen.

Lars Sørensen har således sat sit præg på de seneste 25 år af virksomhedens historie, mens Jacob Svendsen har været i virksomheden siden 2006.

- Virksomheden er gået fra at være en mellemstor elektrikervirksomhed til at være en mere specialiseret teknikvirksomhed med 52 ansatte, siger Lars Sørensen, der peger på, at Enelco løser mange forskellige slags specialiserede opgaver.

Netop virksomhedens størrelse gør, at elektrikerfagets mange forskellige niche- og specialopgaver løses af Enelco.

- Vores kundeportefølje er derfor også meget bred. Vi løser opgaver for industrien, landbruget, boligselskaber, det offentlige og private. Mange tror, at vi er for store til at hænge en lampe op hos fru Hansen. De opgaver udfører vi også, slår Jacob Svendsen fast.

De nævner dog også virksomhedens til dato største opgave, som Enelco landede for et par år siden i forbindelse med nybyggeriet på Nykøbing Sygehus.

- Det var en opgave til 29,5 millioner kroner, oplyser Lars Sørensen.

Enelco har også en smed ansat, der mekanisk vedligeholder industrimaskiner, og en anden niche i virksomheden er en radiotekniker, der laver radioløsninger til landmænd, vindmøller og Scandlines.

- Radiokommunikation bruges ofte i tilfælde, hvor forbindelsen skal være stabil og mere stabil end en telefonforbindelse, fortæller Lars Sørensen.

Enelco har en strategi om at være blandt de markedsledende installationsvirksomheder på Lolland-Falster og Sydsjælland.

- De fleste kunder befinder sig i Guldborgsund Kommune, men vi løser også opgaver i Lolland og Vordingborg kommuner. Derudover har vi også i samarbejde med entreprenørvirksomheden Gråkjær Erhverv & Bolig om projekter i hovedstadsområdet, fortæller Jacob Svendsen.

Hvor skruetrækkeren tidligere var elektrikerens vigtigste værktøj, så har mobiltelefonen nærmest overhalet skruetrækkeren indenom.

- De faglige færdigheder er naturligvis de vigtigste, men mobiltelefonen er bare blevet omdrejningspunkt for alt arbejde, man tidligere ordnede på papir. Det gælder timeregistrering, kommunikation, koordinering, kvalitetssikring og slutkontrol for bare at nævne nogle ting, der klares via en app, fortæller Lars Sørensen.

Jacob Svendsen og Lars Sørensen erkender, at de befinder sig i en tid og branche, hvor der er meget høj aktivitet.

- Det betyder, at vi kan være selektive i forhold til de opgaver, vi vurderer giver bedst mening at regne på. Men det betyder samtidig også, at det kan være vanskeligt at rekruttere de bedste medarbejdere, lyder det fra Lars Sørensen, der tilføjer:

- Men vi har heldigvis været begunstiget af at have en solid gruppe af medarbejdere, der har været i virksomheden i mange år. Vi har således tidligere haft medarbejdere, der har fejret 40-årsjubilæum, og der er også nuværende ansatte, der har fejret 25 år i virksomheden, fortæller han.

I øjeblikket har Enelco 10 lærlinge tilknyttet, hvoraf tre er kvinder.

- Normalt har vi syv-otte lærlinge. Det er vigtigt for os at medvirke til, at vi får uddannet fremtidens elektrikere, og vi oplever, at flere kvinder viser interesse for faget, og de er mere finish-orienteret, siger han.

For Lars Sørensen og Jacob Svendsen er det også en vigtig del af virksomhedens dna at bakke op om landsdelens ambassadører.

- Derfor sponsorer vi også NFC, NFH og Lolland-Falster Lovestorm, som er vigtige ambassadører for landsdelen, slår han fast.

Læs også artiklen: "En 100-årig historie med en række opkøb" i lørdagens Folketidende

  • Enelco-ejerne, Lars Sørensen (til venstre) og Jacob Svendsen, står nu i spidsen for en 100 år gammel virksomhed. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket