Annonce
Guldborgsund

Ældreråd føler sig usynligt og går på Facebook

Ældrerådet i Frederikhavn er allerede gået på Facebook og har 446 følgere. Guldborgsund Kommune har godt 11.000 følgere, som det lokale ældreråd måske kan låne. Foto: Birgitte Grønning

sine kampagner, lyder råd fra Danske Ældreråd

GULDBORGSUND Mindst 22.000 af Guldborgsund Kommunes borgere kunne potentielt interessere sig for Guldborgsund Ældreråds virke.

Men det gør de ikke.

Få stiller op til ældrerådets valg, få møder op til informationsmøder, og flere forveksler det kommunalt nedsatte og lovbestemte råd med andre.

- Jeg møder ofte folk, der tror, at der er valg til Ældre Sagen og ikke ældrerådet, konstaterer formand Inge-Lise Aaen, som netop har sat sig for bordenden for de 11 medlemmer i de næste fire år.

Ved det første møde forleden konstaterede rådet, at dets eksistens og arbejde stadig er for lidt synligt. Derfor er det nu besluttet, at Guldborgsund Ældreråd skal på Facebook for at blive mere set og hørt.

- Selvom vi synes, at vi har gjort mange ting for at blive mere synlige, er der åbenlyst brug for mere, konstaterer Inge-Lise Aaen, der forventer, at rådet træder ind på det sociale medies platform i løbet af det kommende halve år.

Hvordan ældrerådet får noget ud af at være på Facebook, har Inger Møller Nielsen allerede gjort erfaringer med. Og hun har et par gode råd til kollegerne i Guldborgsund.

Hun er formand for Danske Ældreråd, der er de 98 kommuners overordnede organ for ældrerådene, og hun er formand for ældrerådet i Brønderslev.

Hendes første erfaring er, at det kræver mere arbejde, end man tror, at passe en facebookside.

- Der skal svares og opdateres hele tiden, så den ikke ligger død. Sker der ingenting, kommer der ingen følgere, fastslår Inger Møller Nielsen.

Hendes vigtigste råd er derfor at droppe at lave ældrerådets egen facebookside.

- Man skal hellere komme på sin kommunes side, for der er mange flere følgere, man kan låne. Det er vanskeligt og tager meget tid for et ældreråd at få egne følgere, så bed kommunens kommunikationsafdeling om hjælp og læg indholdet op der i stedet. Det gør vi i Brønderslev, og det virker, anbefaler Inger Møller Nielsen.

Formanden for Danske Ældreråd har også et tredje godt råd til ældreråd, der går rundt og følger sig usynlige.

- De skal komme på banen med deres egen dagsorden og køre kampagner på udvalgte sager. Hvis man kun bakker op om den dagsorden, kommunen serverer på ældreområdet, ved at komme med høringssvar, er det svært at få synlighed. Ældrerådet skal vælge sine egne sager som for eksempel en ordentlig demografimodel for antallet af ældre i kommunen. Eller klippekort til både plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre. Eller ordentlige forhold og aktiviteter til det voksende antal demente. Det er sager, vi har ført os frem ved i min kommune, og det har skabt synlighed, konstaterer Inger Møller Nielsen.

Ny lov på vej
Danske Ældreråd, der repræsenterer alle landets 98 kommuners ældreråd, er i øjeblikket optaget af den melding på ældreområdet, statsministeren kom med i sin nytårstale. Regeringen vil starte helt forfra på ældreområdet. Der skal laves en kort og præcis ældrelov.
- Det er et vigtigt skridt, regeringen tager med en ny ældrelov. Værdighed, selvbestemmelse og tid til omsorg er kerneelementer i en god ældrepleje. Ældrerådene bidrager gerne til, at en ny ældrelov kommer til at skabe rammerne for netop dette, mener Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd.
Danske Ældreråd vil følge arbejdet med en ny ældrelov tæt og sørge for, at erfaringer og perspektiver fra landets ældreråd inddrages.

  • Ældrerådet i Frederikhavn er allerede gået på Facebook og har 446 følgere. Guldborgsund Kommune har godt 11.000 følgere, som det lokale ældreråd måske kan låne. Foto: Birgitte Grønning
Annonce
Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille af ren begejstring, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille af ren begejstring, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen