cookie-og-privatlivspolitik
Filialdirektør Jan Pedersen fra Danske Bank står fast på lukning af hæveautomaten i Kæpgårdscentret i Nørre Alslev.
Filialdirektør Jan Pedersen fra Danske Bank står fast på lukning af hæveautomaten i Kæpgårdscentret i Nørre Alslev.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Bank fastholder lukning

- Hæveautomaten bliver brugt for lidt, siger bankdirektør.




22. oktober 2020 kl. 18:10

Annonce

NØRRE ALSLEV På trods af protester fra Nørre Alslev fastholder Danske Bank sin beslutning om at lukke sin hæveautomat i Kæpgårdscentret.

Den lokale erhvervsforening har på få dage samlet cirka 500 underskrifter mod lukningen ind. Det gør indtryk på filialdirektør Jan Pedersen fra Danske Bank i Nykøbing.

- Men vi lukker automaten fra mandag morgen kloken 07.15, fastholder filialdirektøren.


For få kunder

Ifølge Jan Pedersen er der for få kunder, der bruger automaten.

- Det kræver en del ressourcer at have en automat stående. Samtidig er automaten i Nørre Alslev slidt og stod over for en udskiftning. Og da vi kan se, at den ikke bliver brugt meget, vælger vi at prioritere anderledes, forklarer Jan Pedersen.

Filialdirektøren siger, at der er andre måder for kunderne i Nørre Alslev at betale på.

- Kunderne kan jo bruge kort eller MobilePay, når de handler i de lokale butikker, siger Jan Pedersen.

Han siger, at folk, der gerne vil have mindre kontantbeløb, også har den mulighed at "hæve over".

Ellers henviser han folk med behov for kontanter til pengeautomater i Sakskøbing eller Nykøbing.

Nordea har stadig en hæveautomat i Nørre Alslev.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce