Annonce
Guldborgsund

Bedre rammer for patienter med diabetes

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) klippede fredag formiddag den røde snor for at markere ombygningen af diabetesambulatoriet. Foto: Claus Hansen

Nykøbing Sygehus indviede fredag nyrenoverede lokaler, der giver diabetesambulatoriet dobbelt op på plads.

NYKØBING Dobbelt op på pladsen og en moderne indgang, der signalerer, at patienterne er vigtige og velkomne her.

Det er blandt de forbedringer, ambulatoriet for diabetespatienter på Nykøbing Sygehus har fået, og det blev fejret fredag.

Steno diabetes-, stofskifte- og osteoporoseambulatorium hedder faciliteterne på Ejegodvej 47 formelt, og det er her, Lolland-Falster og Sydsjællands patienter med sukkersyge kommer til behandling.

Dem er der rekordmange i Region Sjælland, og det er vigtigt, at de sydligste patienter får samme tilgang til god behandling af deres kroniske sygdom, som man har det i andre dele af landet, understregede formanden for Region Sjællands regionsråd, Heino Knudsen (S), i sin indvielsestale.

En hånd i ryggen

Regionsrådsformanden er begejstret for regionens strategi med at decentralisere diabetesbehandlingen, så den kommer tættere på borgerne. Sådan gør man nemlig ikke i andre regioner.

- Der er ulighed i sundheden i dag, og det skal vi gøre noget ved. Det er ikke nok, at alle patienter har adgang til at gå ind ad den samme dør til sundhedsvæsenet, for der er nogle, der har brug for en hånd i ryggen for at finde døren, komme igennem den og navigere i de tilbud, der er inde bag døren, sagde Heino Knudsen.

Døren til diabetesambulatoriet var inden renoveringen gemt mellem en gavl og et elevatorskakt, og receptionen var et ydmygt hul i væggen.

Specialeansvarlig overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen glæder sig over, at hans personale og patienter nu har fået bedre forhold med lys, højt til loftet og større klinikrum, hvor der ikke også skal være plads til depoter.

Dialogprojekt i Nykøbing er nomineret til diabetespris

Projektet, der er forankret i det tværfaglige diabetesteam på Nykøbing Sygehus, er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Sjælland og coachingvirksomheden FAAST ApS.
Formålet er at støtte børn og deres familier i at mestre livet med diabetes, så de får de bedste chancer for et godt liv med diabetes.
Diabetesforeningens Handlingspris uddeles på Folkemødet 2021, hvor Diabetesforeningen er vært for et topmøde om diabetes.
Det sker på torsdag 17. juni, hvor vinderen kåres blandt i alt seks indstillede initiativer og belønnes med 10.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt til fødderne

- Vores tidligere forhold fremmede ikke fornemmelsen af, at der var plads til patienten, men nu har vi helt anderledes gode, enkle og overskuelige forhold til for eksempel videokonferencer og rundbordssamtaler, forklarer han.

Udvidelsen giver blandt andet plads til en nyetableret fodklinik med egen fodterapeut og bedre faciliteter til øjenundersøgelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også plads til andre

Med de nye rammer vil Nykøbing Sygehus efter sommerferien som regionens tredje sygehus kunne tilbyde sammedagsscreening for diabeteskomplikationer, hvor alle undersøgelser er koncentreret til én dag på sygehuset. Tidligere i år har diabetespatienter fået den mulighed på Sjællands Universitetshospital i Køge og på Næstved Sygehus.

Navnet "diabetes-, stofskifte- og osteoporoseambulatorium" betyder, som navnet antyder, at Ejegodvej 47 også fremover rummer behandling af patienter med andre stofskifte- sygdomme og knogleskørhed.

  • Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) klippede fredag formiddag den røde snor for at markere ombygningen af diabetesambulatoriet. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem