cookie-og-privatlivspolitik
Kim Brockenhuus-Schack er i dialog med Vejdirektoratet om at etablere en el-ladestation her ved Sydmotorvejen ved rastepladsen Dronninghave.

2

Billeder

Kim Brockenhuus-Schack er i dialog med Vejdirektoratet om at etablere en el-ladestation her ved Sydmotorvejen ved rastepladsen Dronninghave.
Foto: Jan Knudsen

Guldborgsund

Bevar roen kontra grøn energi

Debatten om energi raser på Nordfalster. - Der bliver ikke brug for Vennerslund Energipark, siger modstandere af projekt




07. august 2020 kl. 18:10 Af Bjarne Arildsen

Annonce

VENNERSLUND Kampen om den offentlige mening, når det handler om en kommende energipark ved godset Vennerslund, er kommet op i gear.

Det skyldes, at en høring snart afsluttes, og at den politiske beslutning om projektet til næsten en halv milliard kroner kan ventes til efteråret.

Både modstandere og tilhængere er aktive på de sociale medier med opslag og argumenter, og der er læserbreve og henvendelser til Folketidende.

Begge parter, især modstanderne, var aktive til et digitalt borgermøde før sommerferien, og i næste uge finder et fysisk møde sted i Nykøbing.

I denne artikel ridser vi nogle af argumenterne fra begge sider op.


Modstandere: Bevar Roen

Modstandersiden tegnes af en borgergruppe, der kalder sig Bevar Roen.

Efter hvad det er oplyst til Folketidende, tæller den omkring 100 mennesker, der bor på begge sider af Guldborgsund.

Her har man mange gange fremført, at store vindmøller på land skæmmer naturen, bringer fuglelivet i fare, kommer for tæt på Stadager Kirke og støjer og stresser naboer.

På det seneste har Bevar Roen også, i en række nyhedsbreve, sat spørgsmålstegn ved, om projektet teknisk set kan lade sig gøre.

Disse indvendinger handler blandt andet om strøm, står der at læse i nyhedsbrevene, som Folketidende har modtaget.


Strøm-problemer

- Vennerslund siger, at man vil føre strøm fra anlægget til en ladestation ved motorvejen og til lokale virksomheder. Man må ikke levere strøm direkte, hedder det i brevene.

Desuden har Vejdirektoratet endnu ikke sagt ja til en elladestation ved Sydmotorvejen.

Man siger også, at der slet ikke bliver brug for al den strøm, som Vennerslund i givet fald kan producere på vindmøller og solcelleanlæg.

Selv skal godset kun bruge en lille del af den energi, der produceres, til sine ejendomme og maskiner. Resten må derfor sælges til el-nettet.

- Regeringen er på vej med energiøer ude til havs, og de vil lave al den strøm, der er brug for og mere til, står der.

Endelig kalder man energiparken for et industrianlæg, der ikke hører hjemme i området.


Tilhængere: Grøn energi

Tilhængersiden tegnes først og fremmest af Kim Brockenhuus-Schack, der er godsejer på Vennerslund og ejer af projektet.

Han har arbejdet med det i en del år, fordi han synes, at man skal fremme grøn energi så meget som overhovedet muligt.

- Der er simpelthen brug for så meget energi som muligt, når samfundet skal omstilles i grøn retning. Både til boliger, transport og meget andet, siger projektejeren.

Hvis der produceres for meget strøm på Vennerslund, så kan det lagres til senere via el-nettet.

Det kan være til dage, hvor der ikke er så meget sol og vind, siger han også.


Kontakt med VD

Projektejer Kim Brockenhuus-Schack siger, at der ikke er en aftale med Vejdirektoratet om at lave en ladestation på rastepladsen Dronninghave.

- Jeg er løbende i kontakt med Vejdirektoratet, og de er interesserede. Men vi kan ikke lave en aftale og komme i gang, før jeg har en byggetilladelse fra kommunen, fastslår godsejeren.

Selv om modstanderne taler for at etablere vindmøller til havs, så er han af den modsatte mening.

- El, der produceres på land, er billigere end el, der produceres til havs. Prisen skal også tages i betragtning, siger Kim Brockenhuus-Schack.

Læs også artiklen "Vennerslund-møde i hal" i fredagens Folketidende



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce