Annonce
Guldborgsund

Birgitte er årets træner

En glad, men overasket Birgitte Kyhn vandt prisen som årets træner. I begyndelsen af november bliver hun hyldet igen foran hundredvis af mennesker i DGI-byen i København. Foto: Majbritt Andersen

Linedancer kåret af DGI som den bedste træner

NYKØBING 56-årige Birgitte Kyhn Nielsen gør en kæmpe forskel som træner i Dance In Line. Mandag aften blev hun midt under træningen i Folkedanserhuset på Østre Allé overrasket af Danmarks Gymnastik og Idrætsforbund DGI med titlen årets danske træner 2019.

- Det er fantastisk. Jeg er meget taknemmelig for, at danserne har tænkt på at indstille mig til prisen. Der er jo ikke nogen mig, hvis der ikke er nogen dansere. Jeg gør jo bare det, jeg brænder for, sagde Birgitte Kyhn Nielsen lige efter den store overraskelse.

Overrasket på dansegulvet

DGI's jury overraskede Birgitte Kyhn Nielsen midt i træningen af det øvede linedancerhold i foreningen Dance In Line mandag aften med blomster, diplomer og titlen som årets træner. Med titlen følger også en check på 50.000 kroner.

Birgitte Kyhn Nielsen har i 25 år været instruktør i Dance In Line. Hun er den eneste instruktør i foreningen og træner alle fem hold fordelt på to dage i ugen. Her kommer hun med sjove stikpiller til danserne, griber ud, hvis en danser har en dårlig dag, lægger kaffepauser ind i træningen, så der er tid til at pleje fællesskabet i dansefamilien, og svinger penslen, når gulvet skal lakeres. Det var alt sammen med til at sende hende til tops blandt de 110 kandidater, der i år kæmpede om prisen. Det fortæller Hanne Lene Haugaard,

- Birgitte har så meget DGI-DNA. Hun har ydet en lang og sej indsats og bliver fortsat ved med at give gejst og glæde videre år ind og ud. Samtidig har hun de menneskelige kompetencer, der gør, at hun formår at tage alle med og får alle til at føle sig velkomne, siger Hanne Lene Haugaard, der er medlem af DGI's hovedbestyrelse og en del af juryen, der valgte Birgitte Kyhn som vinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bruger billeder i dansen

To dansere fra Dance In Line havde nomineret Birgitte Kyhn Nielsen til årets træner i DGI. Den ene, Karina Henriksen, er også formand for Dance In Line. I sin nominering beskriver hun blandt andet, hvordan Birgitte Kyhn Nielsen sætter kreative billeder på svære trin.

Når for eksempel dansetrinene "rocking chair" driller, får danserne af Birgitte Kyhn besked på, at den ene fod har trådt i et stykke tyggegummi, og at de skal lave en gyngestolsbevægelse med kroppen og det andet ben.

Efter overraskelsen mandag aften blev Birgitte Kyhn Nielsen fejret i Folkedanserhuset med kage, champagne, flag og masser af rosende ord. Hun kvitterede med at dele krammere ud til alle de 40 fremmødte dansere.

Birgitte Kyhn kan nu se frem til at blive hyldet på DGI's årsmøde lørdag 2. november i DGI-byen i København. Her vil hun få overrakt checken på 50.000 kroner, der for eksempel kan bruges til en oplevelse i et af DGI's centre eller til nyt udstyr. I år var 17. gang, at DGI uddelte prisen som årets træner. Sidste år løb et trænerteam på fem fra Ringe Gymnastikforening på Fyn med titlen.

  • En glad, men overasket Birgitte Kyhn vandt prisen som årets træner. I begyndelsen af november bliver hun hyldet igen foran hundredvis af mennesker i DGI-byen i København. Foto: Majbritt Andersen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem