cookie-og-privatlivspolitik
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Guldborgsund Kommune ansætter nu flere pædagoger i seks af kommunens dagtilbud.
Foto: Colourbox

Guldborgsund

Børn får glæde af flere pædagoger i dagtilbud

Ansætter mere pædagogisk personale i seks kommunale dagtilbud.




22. januar 2020 kl. 13:14 Af Martin S Poulsen

Annonce

Plads og tid til fri og spændende leg, der udfordrer fantasien og styrker de socaile færdigheder hos de små børn. Den slags leg kommer der meget mere af, når der er flere voksne sammen med børnene, og når de ekstra pædagogers hænder bruges rigtigt. Det viser erfaringen fra de fire dagtilbud i Guldborgsund Kommune, der de seneste to år har haft mere pædagogisk personale ansat via en landsdækkende pulje. Og nu får seks nye dagtilbud mulighed for det samme via en særbevilling fra finansloven.

- Vi har nogle virkelig dygtige pædagoger ansat rundt om i vores dagtilbud, som hver dag går på arbejde for at give vores børn de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Det kan vi nu få mere af, siger Simon Hansen (S), der er formand for børn, familie og uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.

Børnehuset Lindholm og Mariehønen i Nykøbing er to af de dagtilbud, som i de sidste to år har haft mere pædagogisk personale ansat som følge af midler fra den nationale pulje. Pia Johnson er leder af begge dagtilbud, og hun peger på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man bruger det ekstra personale, hvis det for alvor skal komme børnene til gode.

- Man kan ikke bare sætte flere medarbejdere ind og tro, at alting bliver bedre. Der skal være en pædagogisk plan med det, man gør. Og i begyndelsen skulle vi lige lære, hvordan vi omsatte flere ansatte til mere pædagogisk arbejde og mere nærvær mellem voksne og børn. Derfor har vi arbejdet meget med den pædagogiske udvikling og at holde os selv fast i den, siger Pia Johnson.

Og effekten har været mærkbar, fortæller hun. Det har givet færre konflikter og mindre gråd blandt børnene. Desuden er børnene blevet bedre til at lege med hinanden, så den voksne kun behøver at støtte og ikke overtage og styre. Det har også givet mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, så deres lege kan fortsætte og udvikle sig over tid, uden at de forstyrrer hinanden.

- Sygefraværet blandt medarbejderne er også faldet, og selvom vi altid har haft et godt forældresamarbejde, så har de ekstra hænder givet et mere inddragende forældresamarbejde, siger Pia Johnson.

I alt har Guldborgsund Kommune fået godt 17,2 millioner til de seks dagtilbud Grønnegården, Kaninbjerget og Sofiehuset i Nykøbing, Krummerne i Sakskøbing, Nysted Børnehus og Stubbekøbing Børnehus.

Alle kommuner kunne søge puljen fra finansloven. Puljen er afsat til at øge normeringerne i dagtilbud med en høj andel af børn, hvor forældre modtager fripladstilskud.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Endelig ændres voldtægtsparagraffen 23. februar 2020 kl. 21.40

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

Annonce