Borgerpark midt på fodboldbanen

NYKØBING Infrastrukturprojekter på Østerbro har de senere år spillet en stor rolle i byudviklingen i Nykøbing og i Guldborgsund Kommunes teknik-, miljø- og ejendomsudvalg. Her har skolesammenlægninger, cykelruter og fritidsaktiviteter i området ofte været oppe at vende - med stort engagement fra lokale til følge.

Et af de projekter, der måske er gået lidt tabt i den offentlige debat i løbet af de sidste par år, er opførelsen af en "borgerpark" på arealerne ved den skole, der tidligere hed Lindeskovskolen - som er lagt sammen med den tidligere Østre Skole, og derfor nu hedder Østerbroskolen.

Her render børnene rundt og spiller fodbold, leger fangeleg og er almindeligt fysisk aktive, når de ikke sidder bænket ved computerne eller med en blyant i hånden, og her dyrker eleverne idræt, når dét står på skoleskemaet.

Men opførelsen af den kommende borgerpark - eller byrum, som det hedder i ansøgningen - er ikke gennemtænkt i forhold til den realiserede skolesammenlægning.

Det mener Tinella Svarrer, der selv bor i området og har to børn fra hjemmeadressen på skolen. Derfor har hun skrevet til repræsentanterne i teknik-, miljø- og ejendomsudvalget og anmodet dem om at trække i håndbremsen og gentænke projektet, før det pludselig bliver for sent.

- Kommunen søgte i 2018 nogle fonde om tilsagn til midler med henblik på at opføre et såkaldt byrum på arealet. Arealet blev i rådgiveren Keingarts prospekt beskrevet som en "randzone på kanten af boligkvarteret", men det kan man ikke sige, at det er.

- I 2018 var der dog kun 170 børn på Lindeskovskolen og antallet af børn var faldende, så man kunne godt argumentere for, at der var plads nok til både en ny bypark og samtidig at bevare udfoldelsesarealer til skolen, som børnene fortsat kunne anvende til idrætsaktiviteter og leg i frikvartererne, siger Tinella Svarrer.

Men rammerne har ændret sig i ganske dramatisk grad, siden kommunens ansøgninger om tilsagn til økonomisk opbakning fra flere nationale fonde blev sendt i 2018.

I juni 2019 blev det nemlig besluttet af byrådet, at kvarterets to skoler skulle slås sammen under ét tag - taget på det, der dengang hed Lindeskovskolen, og som i dag går under navnet Østerbroskolen. Det betød, at der med et trylleslag blev overflyttet over 400 nye elever til skolen, og at elevtallet gik fra 170 elever til omkring 600 elever.

- Men der blev ikke tilpasset i udformningen af projektet med henblik på skolens nye virkelighed. Kommunen sendte derimod den planlagte ansøgning afsted om en bypark placeret på skolens anvendte idræts- og frikvartersområde i september 2019, velvidende om den nye skolesammenlægning.

- Ansøgningen til fondene tog ikke højde for, at der kom mange flere børn. Det mener jeg, er en fejl, der medfører store konsekvenser for skolens behov for bevægelsesfaciliteter, siger Tinella Svarrer.

Det er dog ikke det eneste, der ikke er ideelt ved projektet, vurderer Tinella Svarrer. Planen med projektet har været at tiltrække borgere på Østerbro, så de kunne bruge udearealerne. Og det er Tinella Svarrer bestemt ikke imod. Men udformningen af projektet giver ikke mening for den lokale mor til to.

- I det forslag, man har valgt at indsende til udvalgets godkendelse, placeres borgerparken med grupper af lunde på den side af plænen, der er tættest på skolens bygninger. Det vil sige, at der skal laves en park med spredte grupper af buske, træer og bænke med muligheder for, at borgere samles, lufter hunde og lignende, som placeres tættest på skolen.

Ideen om udvikling af arealet umiddelbart fin, vurderer hun - men ikke når tiltag placeres midt i det område, hvor børnene i dag holder frikvarter og har idrætsundervisning med boldspil og atletik. Det er jo som at lægge et offentligt tilgængeligt bålsted midt i byrådssalen og argumentere med, at salen ikke bliver brugt om natten, så det kan man vel godt.

Forslaget indeholder også et areal, hvor børnene kan dyrke boldspil. Men det ligger langt væk fra skolebygningerne i den modsatte ende af græsarealet - dér, hvor der på nuværende tidspunkt er hundepark. For at komme dertil skal børnene altså gå omkring 300 meter fra skolegården - og det giver udfordringer.

- For det første viser al erfaring, at børnene ikke kommer ud i frikvarteret og dyrker den motion, de har godt af, hvis det er for besværligt eller tager tid at komme til området.

- Børnene har godt af at få rørt sig og træne sociale færdigheder i fysisk samspil, inden de skal indendørs og sidde stille i længere perioder.

- Men hvis det tager syv minutter at gå derned og syv at komme tilbage igen, så rækker et kvarters pause ikke langt, og så bliver de givetvis ved deres klasserum med mobilerne.

- Derudover kan man ikke forvente, at en gårdvagt kan være flere steder på én gang. Der er flere hundrede meter fra skolegården til det sted, der skal være boldbane - det, tror jeg ikke, er en god idé i forhold til tilsyn, som netop forebygger drilleri, siger Tinella Svarrer.

Hun så allerhelst, at kommunen trak håndbremsen og kiggede på sagen en gang mere, før beslutningen om placering af parkelementerne bliver endeligt truffet. Gerne med en drejning af parkelementerne på 180 grader, så boldarealet lægges tættest på skolen.

- Det virker ikke gennemtænkt i forhold til, at det politiske projekt også bør understøtte skolens kerneopgave, synes jeg.

- Børnene får dårligere rammer for deres fysiske dannelse, hvis projektet bliver en realitet i den udformning, det er foreslået, og jeg synes ikke, at børnene skal bøde for, at kommunen hellere vil prioritere fremtidig velvilje fra fonde jævnfør sagsfremstillingen til teknik-, miljø- og ejendomsudvalget end fokusere på børne-borgernes behov for og ret til nærliggende bevægelsesfaciliteter, der gør det muligt for skolen at leve op til ministeriets faglige vejledninger.