cookie-og-privatlivspolitik
Der er igen debat om broklappen i Kong Frederik IX's Bro.
Der er igen debat om broklappen i Kong Frederik IX's Bro.
Foto: Anders Knudsen/arkivfoto

Guldborgsund

Borgmester beder transportministeren om at udskyde lukning af broklap

John Brædder støtter sejlernes ønske om at udskyde planlagt arbejde omkring Kong Frederik IX's Bro til senere på året, når sejlersæsonen er forbi.




06. marts 2021 kl. 07:10 Af Jakob Poulsen

NYKØBING Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (G), går nu ind i sagen om Banedanmarks planlagte, midlertidige lukning af broklappen i Kong Frederik IX's Bro, der forbinder Lolland og Falster over Guldborgsund ved Nykøbing.

Borgmesteren har således i går fredag sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht (S), hvor han på kommunens vegne beder ministeren om at udsætte det planlagte arbejde, som er årsag til den midlertidige lukning, så broklappen først lukkes i 1. oktober.

Dermed følger borgmesteren i kølvandet på netværket af de lokale sejlklubber, Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, som i onsdags sendte et brev til Banerdanmark og Folketingets transportudvalg, hvor de også bad om en udsættelse til 15. oktober.


Derfor skal broklap lukkes

Baggrunden for det hele er - som omtalt i Folketidende i onsdags - at Banedanmark i forbindelse med det igangværende anlægsarbejde med jernbaneanlæg på den danske side af Femern Bælt samt installering af et nyt signalsystem til togtrafikken får brug for, at broklappen holdes lukket i en periode.

Helt konkret er det planen, at broklappen i perioden fra 9. til 31. august kun vil blive åbnet for lystsejlere og anden skibstrafik fire gange dagligt i weekenderne. Og fra 1. september og frem til midten af december vil broen være helt lukket for gennemsejlinger.

Annonce

Men på det tidspunkt er sejlersæsonen stadig i gang. Tilmed er det planen, at den nye store kapsejlads Guldborgsund Baltic Race skal finde sted fra 26. til 28. august, og derfor bekymrer udsigten til en broklaplukning både sejlerne og borgmesteren.


Et dårligt tidspunkt

- Vi har naturligvis forståelse for det store arbejde, der er omkring anlægsarbejdet med jernbaneanlægget i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og de mange brikker, der skal falde på plads. Men en lukning af Kong Frederik IX's Bro i hele august og september måned kunne ikke falde på et dårligere tidspunkt.

- Som alle andre handelsbyer i Danmark har Nykøbing det sidste års tid været dybt præget af covid-19 og de restriktioner, der er fulgt med både for detailhandlen og for vores borgere og besøgende. Vi har brug for al den aktivitet, der er mulig, for at redde så mange butikker som muligt og få "sat gang i hjulene".

- Det er kritisk at lukke broen i sommerperioden, hvor området har mange sejlende turister. Netop august og september er de mest aktive sejlermåneder, hvor også mange tyske sejlere holder ferie på Lolland-Falster. Holdes broklappen lukket i netop denne periode, vil det være en stor indtægt, som vores sejlklubber og handelslivet i Nykøbing vil gå glip af, skriver John Brædder blandt andet i brevet.


Flere turister end normalt

Han peger også på, at antallet af turister både til lands og til vands ventes at blive højere end normalt på grund af coronapandemien og de deraf forventede ringere muligheder for at tage på ferie i udlandet.

Annonce

- Er passagen gennem broen ikke længere mulig, vil sejlerne fra syd være nødsaget til en 90 kilometer lang omvej syd om Gedser og op gennem Grønsund med risiko for høje bølger, strøm og kraftig vind.

- Risikoen vil i høj grad være, at sejlerne vælger en anden destination, og dermed går Guldborgsund Kommune glip af mange turister og de afledte indkomstmuligheder som eksempelvis restaurantbesøg og overnatninger, skriver John Brædder.

Han slutter sit brev til transportministeren med at tilbyde at gå i dialog om at finde en løsning.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

AF: JOHN WENNERWALD

Hurra for lokale holdninger 12. september 2021 kl. 22.15

AF: TOM AHLQVIST

Frivilligt socialt arbejde… 11. september 2021 kl. 09.06

AF: PAW HALLANDSON

Trilogien om Østerbroskolen part 3 09. september 2021 kl. 20.36

Annonce

ANNONCE