cookie-og-privatlivspolitik
I april blev der i retten sat en afgørelse for de skyldige i brandstiftelsen. Nu, et år senere, er der også truffet en afgørelse for brandtomtens fremtid.

2

Billeder

I april blev der i retten sat en afgørelse for de skyldige i brandstiftelsen. Nu, et år senere, er der også truffet en afgørelse for brandtomtens fremtid.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Brandtomten kan nu rives ned

Brandtomten på Jernbanegade kan nu - efter over et år - rives ned.




10. juni 2019 kl. 09:20 Af Maria Juel Glasius

Annonce

NYKØBING Naboer til brandtomten på Jernbanegade får snart en ny udsigt. Efter fire måneder har Guldborgsund Kommune nemlig udarbejdet en nedrivningstilladelse, og dele af bygningen er allerede fjernet.

Men fire måneder har føltes som lang tid, siger Steen Schipstad, der ejer bygningen og den grund, den ligger på. Og det er også nogle uforudsete udfordringer, der har forsinket processen.

Først fandt han ud af, at der har ligget en bevaringsværdig klausul over ejendommen. Og selvom der efter branden for et år siden ikke var meget bygning tilbage at bevare, så har det været nødvendigt at behandle den faktor inden nedrivningstilladelsen.

Siden opdagede man en forurening på grunden, som skyldes, at der tidligere har ligget et vaskeri.

Det er ikke som sådan noget sjældent syn i en by, men det betyder, at der ikke kan placeres følsomme bygninger som skoler eller daginstitutioner på grunden uden en grundig rensning.

Og selvom det ikke umiddelbart er planen, krævede det en behandling af sagen, som om at det netop kunne ske. Det forklarer Steen Schipstad.

- Det har været meget frustrerende. Når sådan noget sker, ved man ikke rigtig, hvor man skal starte. Vi har brugt meget krudt på at få en forsikring på plads. Det var en kamp. Det vidste vi, at det ville blive. Da den var hjemme, skulle vi bare have en nedrivningstilladelse. Det viste sig så at være svært.


Ny køber søges

Havde han vidst det i forvejen, var han startet der. Han tør ikke sige, om kommunen havde kunne arbejde hurtigere.

- Men der har været en god kommunikation med Guldborgsund Kommune, og de har været samarbejdsvillige. Det er dem, der skal lægge navn til nedrivningstilladelsen, og de har taget det i det tempo, de har det bedst med. Og på en måde, så der var opbakning fra andre dele af kommunen.

Når brandtomten er revet ned - efter planen sidst i august, vil det efterlade en grund, som en ny køber kan overtage. Det eneste krav er, at der skal indarbejdes en sti fra Jernbanegade til Højbrogade.

Steen Schipstad kender til en interesse for grunden, som kommunen også er involveret i.

- Det handler egentlig bare om, at kommunen vil vise omsorg og signalere, at der altså er en proces i gang, selv om det er trukket ud.

Hvorfor bygningen er bevaringsværdig, er Steen Shipstad også nysgerrig efter at vide.

Det har tidligere været en maskinhandel med salg af traktorer og selvbindere. Siden blev ejendommen overbygget, og man lavede et butikscenter, oplyser han.

- Bygningen må have givet udtryk for noget helt specielt fra århundredeskiftet. Dengang var Jernbanegade en førende del af bymidten, fordi stationen lå for enden af vejen. Men så flyttede man stationen, og det gav en anden indgang til byen. De store banker og hoteller lukkede, og det havde konsekvenser for gaden.

Steen Schipstad er interesseret i at sælge grunden, men det er en ny køber, der skal beslutte, hvad grunden skal indeholde i fremtiden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

AF: JOHN WENNERWALD

Danmark hjælper igen 04. august 2019 kl. 22.54

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til Tullebanen og… 28. juli 2019 kl. 22.04

Annonce