Annonce
Guldborgsund

Dansk Folkeparti: Hold mobiler ude af fængslerne

Hvordan lykkedes det en indsat i Storstrøm Fængsel at fortælle kumpaner udenfor, at han skulle til undersøgelse på sygehuset i Nykøbing? Det borer Peter Skaarup fortsat i. Foto: Anders Knudsen

Fangeflugten på Falster i september får formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, til at kræve øget kontrol.

NORDFALSTER Den spektakulære fangeflugt på Falster i september, hvor en fange fra Storstrøm Fængsel i forbindelse med en undersøgelse på Nykøbing Sygehus blev befriet af bevæbnede venner, bekymrer politikerne på Christiansborg.

Straks efter flugten bad både Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, og formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), justitsminister Søren Pape (K) om en redegørelse, og den kom forleden (se Folketidende i fredags).

Peter Skaarup roser Kriminalforsorgen for at have lavet en grundig redegørelse, men han savner fortsat svar på, hvordan det lykkedes den flygtende fange at informere sine venner om, at han skulle på sygehuset.

- Den mistanke, jeg sidder tilbage med, er, at man stadig ikke 100 procent stopper indsmugling af mobiltelefoner. Indgangskontrollen er blevet skærpet. Man skal igennem scannere, og besøgende må ikke have mobiltelefoner med ind. Men på en eller anden måde er det lykkedes. Det synes jeg, man skal koncentrere indsatsen om: Hvad er der sket? Det vil vi bede justitsministeren fortælle. Og hvad kan man mere gøre for at stramme op i forhold til indsmugling? For det må ikke ske. Man er nødt til at lave en strammning, siger Peter Skaarup.

Han hæfter sig ved, at politiet på forhånd havde advaret om en øget risiko for flugtforsøg, og at fængslet derfor havde øget sikkerheden i forbindelse med transporten til sygehuset.

- Samlet set er der gjort en del ting for at forhindre den indsatte i at flygte, både fra fængselspersonalet og Kriminalforsorgen som helhed, siger han og konstaterer, at det jo alligevel lykkedes fangen at flygte.

Lidt uldent

Her savner Peter Skaarup noget i redegørelsen.

- Det, det må handle om, er at få placeret et ansvar for, at det gik galt. Der bliver det stadig lidt uldent.

Der er vel ikke nødvendigvis nogen, der har gjort noget forkert?

- Nej. Men man fortæller, hvad der er gjort, og hvor det ikke er gået godt. Men jeg må bede justitsministeren fortælle, hvor mistænker man, at beskeden er kommet ud? Når det stadigvæk sker, kan man godt have mistanke om, at han har haft adgang til en skjult mobiltelefon. Der må vi så stramme op. Når vi siger, vi ikke vil have mobiltelefoner i fængslet, så mener vi det alvorligt, og man kan overveje at stramme yderligere op og undersøge, hvordan vi kan gøre det. Hvor hopper kæden af med indsmugling af mobiltelefoner?

Peter Skaarup har også kig på den eksisterende praksis med at isolere indsatte i et døgn eller to, inden de skal på en udgang som den til sygehuset.

- Spørgsmålet er, om det er nok, eller om der er brug for at lave den periode længere. For det er en naturlig åbning for en indsat at bruge en sådan lejlighed, for vores fængsler er blevet sikrere - der har vi trods alt fået nogle nye fængsler, der gør det sværere at flygte.

o 26. september flygtede en fange, der var indsat i Storstrøm Fængsel, i forbindelse med en undersøgelse, han skulle til på Nykøbing Sygehus.
o Ved sygehuset ventede to af fangens kumpaner, der bevæbnet med skydevåben og peberspray tvang de tre ledsagende fængselsbetjente væk fra fangen.
o Fangen og hans befriere stak af i en bil, men politiet iværksatte hurtigt omfattede kontrol ved Farøbroen, Storebæltsbroen, Rødbyhavn Havn samt Øresundsbroen.
o Fangen blev anholdt samme aften, hvor han blev fundet i bagagerummet på en bil. Fire andre er også anholdt og sidder varetægtsfængslet.

  • Hvordan lykkedes det en indsat i Storstrøm Fængsel at fortælle kumpaner udenfor, at han skulle til undersøgelse på sygehuset i Nykøbing? Det borer Peter Skaarup fortsat i. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster