Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Venstre og Guldborgsundlisten må selv løse problemerne i feriebyen i Marielyst.
MARIELYST FERIEBY Der kommer ingen hjælpende hånd til Guldborgsundlisten fra Dansk Folkeparti (DF), når sagen om de store sommerhuse kommer på dagsordenen i byrådet 15. april.
Det står René Christensen fra partiet fast på.
- Vi kommer til at stemme gult, siger han, hvilket reelt betyder, at partiet hverken vil stemme for eller imod.
Dermed tyder alt på, at Guldborgsundlisten er den eneste, der vil stemme for en lovliggørende lokalplan. Resten er enten neutrale eller for en fysisk lovliggørelse af sommerhusene, som situationen ser ud lige nu.
- Det er noget, vi har overvejet meget, som vi også gjorde, da sagen sidst var på byrådsmødets dagsorden. Dengang var vi faktisk mest enige med de borgerlige partier. Vi synes, de her huse er et godt produkt. Det kan helt sikkert bidrage positivt til ønsket om flere turister til vores landsdel. Men den placering er gal, og det har den været fra start, understreger René Christensen og peger på, at husene skulle have været placeret i et område med andre lignende huse.
- De huse, der ligger ude på Blommestien, hører vi aldrig nogen være utilfredse med.
René Christensen er i sagen, ad flere omgange, citeret for at sige, at de store sommerhuse ikke er en DF-sag, men hvad menes der egentlig med det?
- Vi mener, at i politik må man stå til ansvar. Det her er en sag mellem Guldborgsundlisten og Venstre, der lagde stemmer til, at projektet kunne gennemføres, selv om alle advarselslamperne blinkede, påpeger han.
René Christensen medgiver, at sagen alligevel bliver et ærinde for DF, når den skal behandles på byrådsmødet.
- Principielt gør den, men det ændrer ikke på, at man rent politisk må stå på mål for, hvad man har lagt stemmer til. Har man sagt a, må man også sige b, mener han.
Venstres Ole K. Larsen har forklaret partiets skiftende holdning i sagen med, at man blev vejledt forkert. Han har forklaret, at sagsfremstillingen betonede, at bygherre havde et retskrav på byggeriet.
Hvad mener du om det?
- Hele fremstillingen om retskravet var jo netop en af årsagerne til, at vi stillede et modforslag. Vi ville have det bedre belyst, men det var Guldborgsundlisten og Venstre imod. At det blev stemt igennem med så snævert et flertal siger noget om borgmesterens magtfuldkommenhed. Det var ikke noget, man ville have en dialog om, hverken dengang eller sidenhen, siger René Christensen og pointerer:
- Bare fordi der er et retskrav på at bygge, er det jo ikke ensbetydende med, at man har krav på at bygge hvad som helst.
KOMMENTARER