cookie-og-privatlivspolitik
Butikschef Ulla Holm Jørgensen og indehaver Susanne Andersson sprudler med nye og kreative ideer til, hvordan de kan holde omsætningen i gang.

2

Billeder

Butikschef Ulla Holm Jørgensen og indehaver Susanne Andersson sprudler med nye og kreative ideer til, hvordan de kan holde omsætningen i gang.
Foto: Claus Hansen

Guldborgsund

De fysiske butikker går nye veje

Butikkerne må i disse tider ty til nye og alternative metoder for at holde økonomien kørende, for det er langt fra alle, der er så privilegerede at have en webshop.




22. januar 2021 kl. 20:51 Af Camilla Fræhr Hansen

Annonce

NYKØBING For fem år siden blev butikkerne Papaya og Catwalk slået sammen til én butik på Torvet i Nykøbing, og det er gået supergodt ifølge butikken selv, indtil covid-19 meldte sin ankomst og satte benspænd for de fysiske butikker.

- Vi har ikke haft brug for nogen webshop før, fordi vi gerne vil give vores kunder en personlig service. Det er meget vigtigt for os, fortæller butikschefen Ulla Holm Jørgensen.

Nu hvor covid-19 rammer hårdest, kan de godt mærke, at der er behov for yderligere tiltag.

- Det påvirker os selvfølgelig meget, da vi ikke har nogen webshop. Vi bruger i stedet de sociale medier, men vi er nu i gang med at undersøge mulighederne for en webshop, fortæller Ulla Holm Jørgensen.

De ansatte er hjemsendt på lønkompensation og noterer hver gang, de er i butikken.

Annonce

Sociale medier hitter

Butikken lader sig dog ikke begrænse og har allerede kastet sig ud i nye tiltag.

- Vi gør det, at vi laver videoer og lægger op, så kunderne kan købe det, de ser, og betale med MobilePay, og så aftaler vi et tidspunkt, hvor kunderne kan afhente deres varer, siger Ulla Holm Jørgensen.

Derudover har butikken været nødt til at finde på en ny, kreativ løsning på udsalget, som skulle være afholdt her i januar. Derfor går butikken live med udsalgsvarer.

- Vi kan ikke starte et rigtigt udsalg. Det har vi måttet skubbe, så vi præsenterer udsalgsvarerne live, og så kan folk kommentere på det, de gerne vil købe, i kommentarfeltet, siger hun.

Rent praktisk fungerer det på samme måde, som hvis man bestiller via sociale medier nu, hvor man blot skriver, at man er interesseret, og så bliver der aftalt et afhentningstidspunkt.

Annonce

Personlig service

Selvom det er tid til nye tiltag, så glæder butikkens ansatte sig dog til at kunne vende tilbage til butikken og kunderne i fysisk form.

- Vi elsker kontakten med vores kunder. Vi giver gerne en kop kaffe eller en øl, når kunderne kommer hos os. Vi kræser lidt ekstra om kunderne, men vi kan mærke, at vi er nødt til at hoppe med på de sociale medier nu, siger Ulla Holm Jørgensen og fortsætter:

- Vi har et indtryk af, at folk savner at komme ind og røre ved varerne og gå rundt og kigge selv. Det giver bare noget andet. Det er altså ikke helt det samme som at blive præsenteret for varerne online. Det vil aldrig kunne erstatte det fysiske møde.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historisk bymidte i Maribo… 04. marts 2021 kl. 21.37

AF: SØREN LEVIN BØCKHAUS THORMANN

Roses skal, dem der roses bør 04. marts 2021 kl. 11.30

AF: PERNILLE KRUSE PEDERSEN

Haveæstetik er vejen frem 03. marts 2021 kl. 19.31

AF: MARTIN WOUTERS

præsentation fra formanden… 03. marts 2021 kl. 09.45

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov igen 02. marts 2021 kl. 14.07

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

Annonce

ANNONCE