På trods af tag-over-hovedet garantier, koncerter og kampagner vælger færre unge at uddanne sig lokalt.
NYKØBING Antallet af unge, der søger ind på uddannelserne i Nykøbing, er igen i år faldet.
Særligt på velfærdsuddannelserne til sygeplejerske og socialrådgiver er faldet ganske markant.
Sammenlignet med 2015 kan begge uddannelser se frem til en lille halvering i antallet af ansøgere på kvote 1.
Således søger kun 65 unge ind på uddannelsen til sygeplejerske i år, imens tallet for 2015 lå på 91.
For socialrådgiverne ser det endnu mere dystert ud.
I 2015 var 223 ansøgere tilmeldt kvote 1.
I år er samme tal faldet til 156.
- Vi må tage det til efterretning, siger borgmester John Brædder (G).
Læser her, bliver her
I 2018 vedtog han sammen med det øvrige økonomiudvalg, at indsatsen for Nykøbing som studieby skulle styrkes.
Det skete på baggrund af anbefalinger fra Strategisk Uddannelsesforum, hvor flere lokale uddannelsesinstitutioner, Roskilde Universitet, Guldborgsund Kommune og Business LF sad med.
- At have gode uddannelser, de unge vil læse, er lige så vigtigt som at skabe arbejdspladser. Erhvervslivet efterspørger den unge og kvalificerede arbejdskraft, og vi ved, at hvis de unge læser her, bliver de her også. Det er vigtigt for bosætningen i kommunen, fortæller John Brædder.
Initiativer uden effekt
Efter flere årtier med centralisering af de videregående uddannelser omkring storbyerne er det i dag muligt at læse flere forskellige uddannelser, primært professionsbachelorer i Nykøbing.
Men det har ikke overbevist de unge om at blive på hjemstavnen.
- Før 2018 var det også et fokusområde, men de seneste to år har vi kigget mere på rammerne for Nykøbing Falster som uddannelsesby, fortæller John Brædder og uddyber:
- Vi har holdt velkomstfester, events og koncerter, der gør studiemiljøet i byen mere spændende og hjælper med at ryste de unge sammen. Vi har inviteret dem ind i vores kultur og foreningsliv. I samarbejde med lokale boligselskaber har vi indført garanti for tag over hovedet. I al beskedenhed kan kommunen godt matche, hvad de unge får i de store byer, mener borgmesteren.
Samfundets rolle
På trods af alle initiativerne er det altså ikke lykkedes at vende kurven og overbevise flere kommende studerende om at blive eller flytte hertil for at tage en uddannelse.
- Man søger jo altid en forklaring, og vi vil gerne finde den. Vi skal have flere på holdene. Det er så vigtigt for vores kommune, understreger John Brædder.
At det er en vanskelig opgave, er borgmesteren helt bevidst om.
- De unge vil jo selv bestemme. Men jeg tror, samfundet generelt har haft meget travlt med at tale de lange videregående uddannelser op. Mange forældre ønsker, at børnene får en kandidatgrad. Det gør de hverken på erhvervsuddannelserne eller professionsbachelorerne. Men det er stadig gode uddannelser, der fører til et prisværdigt og meningsfuldt arbejde, pointerer han.
Mere markedsføring
Sammen med de lokale uddannelsessteder vil kommunen nu se på tiltagene og på, hvad man kan gøre for at få flere unge til at tage en uddannelse som for eksempel sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog.
- Måske skal vi være bedre til at promovere alle fordelene, både ved uddannelsesinstitutionerne og ved byen. Måske er det noget, vi skal overveje at gå længere ud med, så unge udenfor kommunegrænsen får øje på de mange muligheder, der er, siger John Brædder.
Læs mere i Folketidendes papiravis tirsdag.