cookie-og-privatlivspolitik
Arbejdet er begyndt sydfra ved Birkemose Strand, hvorfra de første knapt tre kilometer efter planen bliver færdige inden jul.

9

Billeder

Arbejdet er begyndt sydfra ved Birkemose Strand, hvorfra de første knapt tre kilometer efter planen bliver færdige inden jul.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Digesti tager hurtigt form

Første del af sti på digekronen er måske færdig i løbet af et par uger.




23. november 2021 kl. 07:29 Af Birgitte Grønning

BIRKEMOSE Inden jul skal der være mere jævnt terræn at gå og cykle på langs den sydligste del af Det Falsterske Dige.

Men arbejdet med at etablere en ny sti på digekronen går så hurtigt, at det meget hurtigt kan blive jul, vurderer formanden for Det Falsterske Digelag, Christian Schou.

- Hvis det raske tempo, der er lagt ud med, holder, tror jeg, at den første etape er færdig i løbet af bare et par uger, siger han.

Første etape strækker sig 2,7 kilometer nordpå fra digets begyndelse ved Birkemose Strand.


God kvalitet

Det er entreprenøren MSE, der har fået opgaven af Guldborgsund Kommune, som bekoster stien.

Annonce

Den er et resultat af årtiers politiske tovtrækkerier mellem digelaget og først Sydfalster Kommune og siden Guldborgsund Kommune.

De første symbolske spadestik blev taget af digelagsformanden og afgående borgmester John Brædder (L) 11. november.

Anden etape inkluderer resten af det 17,2 kilometer lange dige op til Elkenøre, og her er det planen, at stien skal etableres efter nytår.

Christian Schou har selv været ude at prøvegå stien, og han er ganske tilfreds med kvaliteten.

- Der ligger et godt, fast grusunderlag, som tegner fint, fastslår han.

Annonce

Arbejdet er bidt over i to etaper. Dels på grund af vinteren og dels for at nå at evaluere arbejdet undevejs, så der kan blive lavet eventuelle justeringer i resten af forløbet, inden stien laves helt færdig.

Den bliver tre meter bred og skal efter planen være klar til turistsæsonens begyndelse, har Guldborgsund Kommune lovet.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE