Annonce
Guldborgsund

Dømt for at dele foto af bryst

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Han blev frifundet i byretten, men Østre Landsret fandt mand skyldig i at dele privat foto af ekskæreste

Det var en mand og en kvinde med et anstrengt forhold til hinanden, der i går deltog i en retssag ved Østre Landsret i Nykøbing. De to har tidligere været kærester i et on/off-forhold, hvor de flere gange slog op og fandt sammen igen.

Men sidste sommer var det endegyldigt slut, og i dag har de begge et tilhold, der forbyder dem at kontakte hinanden. Helt galt gik det mellem dem, da kvindens søster og en af kvindens veninder fik tilsendt en collage med fotografier. På et af dem kunne man nemlig se en sovende kvinde med et blottet bryst.

Det fik i august kvinden til at melde ekskæresten til politiet for at have krænket hende ved at dele fotografiet. Men manden, der er fra Nordøstfalster, nægtede sig skyldig og blev frikendt, da sagen i april var for Retten i Nykøbing. Retten fandt det nemlig ikke bevist, at det var manden, der havde sendt collagen til søsteren og veninden, ligesom det heller ikke kunne afvises, at collagen var blevet sendt på et tidspunkt, hvor manden og kvinden endnu var kærester. Endelig vurderede byretten, at billedet af det blottede bryst ikke havde et seksuelt indhold.

Den afgørelse var anklagemyndigheden uenig i, og sagen blev derfor anket til Østre Landsret, som fik nyt materiale at forholde sig til.

Kunne ikke huske det

Hvor byretten kun var blevet præsenteret for selve collagen, kunne anklager Julie Binau fremlægge et print, der viste, at collagen var sendt fra mandens Messenger-konto.

Manden fastholdt dog sin uskyld og forklarede, at kvinden ofte havde brugt hans mobiltelefon til at tage billeder med. Men hans forklaring var ikke mur- og nagelfast. Han kunne for eksempel ikke huske, om han skulle have sendt collagen, men de havde tit sendt billeder til hinanden, forklarede han.

At han ikke kunne huske det skyldes, at han efter deres brud har været ude for noget, der har givet ham andet at tænke på, forklarede han. Faktisk kunne han ikke huske, hvornår præcist de var gået fra hinanden.

Og at politiet efter at have afhørt ham telefonisk noterede, at han havde erkendt forholdet, måtte skyldes en misforståelse, forklarede han og tilføjede, at man i øvrigt ikke kan identificere kvinden på brystbilledet.

Da kvinden skulle vidne, blev det lidt kompliceret. Hun ønskede nemlig ikke at vidne, mens manden var til stede i retssalen.

- Det presser mig psykisk. Andet er der ikke i det, forklarede hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gav diskret fuckfinger

I byretten var han også blevet sendt ud, mens hun afgav forklaring. Men i landsretten protesterede hans forsvarer. For manden og kvinden har nemlig for to uger siden været i en anden retssag, hvor kvinden sad på tilhørerrækkerne, mens han afgav forklaring. Det var i en sag, der handlede om, at kvindens nye kæreste angiveligt var troppet op på mandens arbejdsplads og var gået amok i en grad, så han havde smadret et toilet.

Når nu hun godt havde kunnet være i rum med ekskæresten under den retssag, kunne hun vel også nu, argumenterede forsvareren, Lars Stuckert. Det var en relevant indvending, konkluderede retsformanden. Konklusionen blev derfor, at den tiltalte måtte sætte sig ned på tilhørerrækkerne, mens hans ekskæreste vidnede.

Hun var kommet ind i selskab med sin nye kæreste, der også satte sig ned på tilhørerrækkerne, og så blev det hendes tur til at svare på spørgsmål.

Her vedstod hun den forklaring, hun også havde givet i byretten, nemlig at ekskæresten efter deres brud havde truet hende med en sexvideo, hvis ikke hun kom tilbage. Da billedet af brystet blev delt med hendes søster og veninde, blev hun derfor ude af den, og hun har siden gået til psykolog og psykiater og fået medicin, fortalte hun.

- Jeg har mistet al værdighed, sagde hun og fastslog, at hun ikke har kendskab til, hvornår det omstridte foto blev taget.

Hun afviste også, at hun skulle have givet tilsagn til, at billedet måtte tages.

- Aldrig nogensinde. Jeg er bedre opdraget, fastslog hun og tilføjede, at det heller ikke ligger til hendes natur at dele private billeder på Facebook.

Efter den korte forklaring forlod hun retten i selskab med den nye kæreste, som diskret gav den tiltalte en fuckfinger, uden at dommerne så det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem dagbøder

Det næste vidne var kvindens veninde, som fortalte, at hun ikke længere var ven med nogen af parterne i sagen.

Hun kunne bekræfte, at hun i slutningen af juni havde modtaget fotografier af kvinden og hendes børn - og det omstridste fotografi af brystet.

Adspurgt af mandens forsvarer kunne hun dog også fortælle, at kvinden - dengang hun endnu var kæreste med manden - selv havde haft masser af billeder af de to sammen.

Herefter var det tid til procedure, og anklageren argumenterede for, at manden var skyldig i at have overtrådt to paragraffer - nemlig både en om blufærdighedskrænkelse og en om at videregive private billeder (se faktaboks). For det burde han straffes med 20 dages ubetinget fængsel, lød hendes anbefaling.

Omvendt plæderede forsvareren for, at manden var uskyldig. Billedet kunne være sendt, mens de endnu var kærester, og det kunne være hende selv, der havde sendt billedet fra hans telefon. Videre argumenterede han, at hun selv havde vist billeder af deres samliv, ligesom han afviste, at der skulle være noget seksuelt ved billedet af det blottede bryst.

- Den der krænkende karakter er der slet ikke over billedet, sagde Lars Stuckert.

Efter at have voteret fandt retten dog den 36-årige skyldig i uberettiget at have sendt billedet. Retten vurderede dog - ligesom byretten - at det ikke var en blufærdighedskrænkelse.

Dommen lød derfor på fem dagbøder af 250 kroner.

  • #122419
    Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t