Annonce
Guldborgsund

Dommer vil ikke stoppe sommerhus-byggeri

Efter sidste byrådsmøde er der igen kommet gang i byggeriet af de store sommerhuse. Foto: Claus Hansen

Naboer kæmper ufortrødent videre.

MARIELYST FERIEBY I fredags besluttede dommer Ole Stryhn fra Retten i Nykøbing, at han ikke ville give opsættende virkning, altså bremse byggeriet, af 10 store sommerhuse i Marielyst Ferieby.

Det begrunder han i et skriftligt svar til sagsøgerne:

"Kommunen har oplyst, at det er hensigten at foretage en retlig lovliggørelse ved ændring af lokalplanen, idet der dog også vil være tale om en mindre grad af fysisk lovliggørelse. Herefter, og henset til det fremskredne stade af byggeriet, og da det er en tredjemand, der ikke er part i sagen, der er adressat for byggetilladelserne, finder retten ikke, at der er det fornødne grundlag for at tillægge søgsmålet opsættende virkning ved, at der gives påbud om at standse byggeriet."

Ingen forståelse

Kravet om opsættende virkning blev fremsat under første telefoniske retsmøde 23. april.

- Vi har hele tiden stået fast på, at vi gerne vil have dem ned. Selv Venstre var enige med os indtil to dage før byrådsmødet. Det vil vi stadig gerne, og vi er glade for, at vi holdt fast i vores stævning af kommunen, siger den ene af fire sagsøgere, Flemming Dan Nielsen.

Hvorfor?

- Fordi vi ikke har de bedste erfaringer med den kommune. Vi har oplevet indtil nu, at der ikke er den store forståelse for vores side af sagen. Vi fortsætter kampen, om den så skal køre hele vejen til Højesteret.

Nu har retten så truffet afgørelse om ikke at bremse byggeriet. Hvad tænker du om det?

- Det er ikke noget, der slår os ud af kurs. Hvis vi havde fået opsættende virkning, var byggeriet fortsat, indtil husene var færdige. Det så vi, da Planklagenævnet havde ulovliggjort byggeriet med sin afgørelse. Kommunen foretog sig intet. Det var bygherre selv, der stoppede. Men vi kæmper videre, siger Flemming Dan Nielsen, der møder masser af lokal opbakning til sagen.

- Det er sådan noget, der giver energi til at fortsætte.

Sagen kort
­
I januar 2020 gav byrådet med et snævert flertal grønt lys til opførelsen af 10 sommerhuse på en grund i Marielyst Ferieby.
Det klagede naboer til byggeriet over.
28. januar kom Planklagenævnet med afgørelse i sagen. Byggeriet kunne ikke rummes af lokalplanen og skulle lovliggøres ved nedrivning eller en ny lokalplan.
15. marts var der flertal for en nedrivning i teknik, miljø og ejendomsudvalget.
15. april stemte Venstre og Guldborgsundlisten for en løsning, de kaldte en kombination mellem fysisk og retlig lovliggørelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statuere eksempel

Energien får Flemming Dan Nielsen også, fordi han oplever, at hans retsbevidsted er krænket, idet kommunen kan lave en lokalplan om.

- Vi håber og tror på, at dommerne vil statuere et eksempel og sende et signal om, at den praksis med at ændre lokalplaner efter forgodtbefindende skal ophøre. Jeg kæmper for, at andre ikke skal bruge halvandet år af deres liv på en lignende sag.

Men mister du ikke modet, når dommeren lægger konsekvenser for en tredje part og en kommende ny lokalplan til grund for at beslutte, som han gør?

- Nej, tværtimod. Jeg forventer, at de vidner, som vi planlægger at indkalde, kan blive stærkt afgørende for sagen i vores favør.

Retssagen begynder ved Retten i Nykøbing 22. september.

  • Efter sidste byrådsmøde er der igen kommet gang i byggeriet af de store sommerhuse. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem