Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
31-årig er tiltalt for at have stukket 32-årig bekendt ihjel.
STUBBEKØBING En drabssag fra Stubbekøbing kommer for Retten i Nykøbing på onsdag i næste uge.
I sagen står en 31-årig mand fra byen tiltalt for at have dræbt en 32-årig bekendt. Ifølge anklageskriftet skete det med et stik fra en 20 centimeter lang køkkenkniv.
Til at bedømme sagen om drab er tre af rettens dommere samt nævninger, fremgår det af anklageskriftet, som netop er blevet offentliggjort.
Drabet, som den 31-årige er tiltalt for, fandt sted lørdag 25. maj om aftenen i et hus på Nykøbingvej i nærheden af Aldi.
Her blev den 32-årige stukket ned med en kniv. Derefter slog den 31-årige alarm, og politi og ambulance kom hurtigt til stede. En lang strækning af Nykøbingvej blev derefter spærret af.
Den 31-årige blev fundet og anholdt i nærheden af huset, hvor den 32-årige blev fundet død. Han var påvirket af alkohol.
Overfor politiet erkendte den 31-årige, at han havde været til stede i huset, men han nægtede sig skyldig i drab.
Siden 25. maj har den 31-årige siddet varetægtsfængslet, og ifølge anklageskriftet sidder han for tiden i arresten i Slagelse.
Under retsmødet på onsdag vil den 31-årige blive afhørt, og her vil retten komme ind på spørgsmålet om motivet.
Om det har Ekstra Bladet skrevet, at det handler om jalousi, fordi den 32-årige skal have kysset med den 31-åriges kæreste.
Den 31-årige tiltalte har den kendte advokat Erbil Kaya som sin forsvarer i retten.
KOMMENTARER