cookie-og-privatlivspolitik
På den lille plads ved siden af isbaren bliver der snart opmalet en parkeringsbås.

2

Billeder

På den lille plads ved siden af isbaren bliver der snart opmalet en parkeringsbås.
Foto: Flemming K. Karlsen

Guldborgsund

Ekstra parkeringsplads på vej ved siden af isbar

Efter møde med kommunen bliver der nu oprettet en ekstra parkeringsplads.




30. juli 2020 kl. 11:07 Af Margit Olsen

Annonce

NYKØBING I starten af foråret kontaktede ejeren af Lydolphs Isbar i Hollands Gaard, Jørgen Lydolph, Guldborgsund Kommune om hjælp til en parkeringsplads ved siden af isbaren. Men almindelig ventetid på svar, corona og ferie har gjort, at ventetiden på svar har varet længe.

Spørgsmålet blev stillet, efter en parkeringsvagt havde gjort Jørgen Lydolph opmærksom på, at han parkerede ulovligt på en plads ved siden af isbaren, som ikke var opmalet som parkeringsplads. Den manglende parkeringsplads fik for nylig Jørgen Lydolph til at true med at lukke isbaren ved sæsonens slutning.

Selv har Jørgen Lydolph tidligere forklaret, at da han startede isbaren sidste år i foråret, fik han tilladelse til parkering af naboerne til isbaren på pladsen.

Mandag mødte Arne Larsen fra Guldborgsund Kommunes Vej og Park-afdeling op i isbaren og talte med issælgeren om hans ønske.

- Løsningen er blevet, at vi maler en parkeringsbås op på en lille plads lige til højre for isbaren, hvor Jørgen Lydolph ofte har parkeret. Båsen bliver ikke reserveret til Jørgen Lydolph og bliver også med en tidsbegrænsning på tre timer mellem klokken 9 og 17, siger Arne Larsen.

- Jeg håber, vi har fundet en tilfredsstillende løsning, tilføjer han, som mener, at Jørgen Lydolph burde have kontaktet kommunen, da han lavede aftalen med naboerne.

- Det er jo ikke op til naboerne at give tilladelse til parkering i Hollands Gaard.

Jørgen Lydolph er foreløbig tilfreds:

- Nu må vi se, hvordan det går. Det var en flink mand fra kommunen, og vi havde en glimrende samtale.

Den populære ismand, som privat bor i en lejlighed i Frisegade tæt på sin arbejdsplads, siger, han har brug for parkeringspladsen.

- Tit starter jeg tidligt om morgenen med at møde op og gøre rent. Derefter kører jeg ud og handler ind til butikken, inden jeg skal åbne. Og jeg orker ikke at gå frem og tilbage til Frisegade med varer og efter en lang arbejdsdag, siger han.

Læs også artiklen: "Lydolphs Isbar lukker formentlig efter sæsonen"



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

AF: JOHN WENNERWALD

Nåede du det, du ville? 18. oktober 2020 kl. 22.02

AF: MARTIN WOUTERS

digelaget og kommune vil… 17. oktober 2020 kl. 16.16

AF: MARTIN WOUTERS

falck sidste arbejdsdag i Guldborg 15. oktober 2020 kl. 15.46

AF: LINDA SOMMER

Velkomstporten til Danmark 13. oktober 2020 kl. 20.14

Annonce