Annonce
Guldborgsund

Elever skal give input til brug af ekstra midler

Børnene er nu, sammen med deres forældre, lærere og skoleledere, også på vej med deres forslag til, hvordan ekstra midler fra staten skal benyttes. Foto: Guldborgsund Kommune

Også lærere, skoleleder og elevers forældre bliver hørt, før ekstra midler fordeles mellem skolerne og de nye tiltag.

GULDBORGSUND Der bliver i sandhed inklusion i lokale skoler de kommende måneder, når udmøntningen af ekstra midler fra finansloven skal aftales i Guldborgsund Kommune.

Denne har således valgt at inddrage såvel skoleledere og lærere som elever og forældre i debatten om, hvordan pengene skal fordeles.

Det blev aftalt på Guldborgsund Kommunes børn, familie og uddannelsesudvalgs møde mandag, og formand Simon Hansen (S) er glad for, at det kan gøres sådan.

- Det er vigtigt for os i udvalget, at vi får deres input og hører, hvilke ting vi skal forsøge at skabe. Vi glæder os rigtig meget til at se, hvilke input de kommer med, siger han og tilføjer:

- I den optimale verden havde vi måske allerede kørt, men der har været udskiftning på centerchefdelen på området, så vi har siddet lidt stille, men nu er vi i gang.

Begynder torsdag

Konkret vil debatten for elevernes vedkommende stå på et fælleselevrådsmøde allerede på torsdag, for forældre ved et formandsmøde 4. februar, hvor formand- og næstformand fra skolebestyrelserne inviteres til et virtuelt møde, mens lærere og vejledere i løbet af januar og februar mødes i deres faglige netværk. Denne del af processen afsluttes med, at skolelederne mødes 10. februar.

Center for børn og læring står for møderne, og forvaltningen vil efterfølgende præsentere resultaterne for børn, familie og uddannelsesudvalget på dets møde 15. marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paletten er bred

Midlerne, hvorom det hele handler, stammer fra en ekstra tildeling, som S-regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev enige om på finansloven for 2020.

I denne blev landets folkeskoler tildelt 275 millioner kroner sidste år, 400 millioner i år, 550 millioner næste år og til slut 807 millioner kroner i 2023. Pengene er ment som en hjælp til, at skolerne kan ansætte ekstra lærere, hvilket kan løfte folkeskolen.

Guldborgsund Kommunes andel af årets uddeling står til at blive godt 3,7 millioner kroner.

Da den første pose ekstra tilskud skulle fordeles hurtigt, valgte kommunen i første omgang at lave en flad fordelingsnøgle, hvor alle skolerne fik en andel af pengene svarende til deres andel af det samlede antal elever i kommunen.

Nu er kommunen imidlertid klar til at inddrage dem, det egentlig handler om, og Simon Hansen er begejstret for de ekstra penge fra Christiansborg.

- De får den betydning, at skolerne får flere midler. Det er en nem løsning at sende penge blindt ud og sige, at "I selv finder ud af det", men vi vil gerne i dialog med elever og forældre og se på, om vi ikke kan finde ud af en fælles retning, så vi kan løfte niveauet i vores folkeskole, siger han og kommer med eksempler:

- Det kan være trivsel, man skal sætte ind på, eller hvordan man styrker nogle af de bedste elever, talenterne. Paletten kan være virkelig bred, så det vigtigste er input fra brugerne, siger han og henviser til, som Folketidende tidligere har skrevet, at kommunen i snarlig fremtid også vil indgå i dialog med eleverne om, hvordan netop deres trivsel kan blive bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstra ekstra midler

Foruden de ekstra midler fra staten har kommunen 7,5 millioner årligt, der skal fordeles på forskellige indsatser i skolerne.

De såkaldte partnerskabsmidler var i 2017-2020 prioriteret til at se på elevernes karakterniveau, sygefravær, lærernes trivsel samt rekruttering.

Samarbejdet om dette, som stod mellem den lokale lærerkreds og kommunen, er nu afsluttet, men da midlerne fortsat afsættes i budgettet, kan de understøtte temaer og indsatser, som aktørerne ved deres kommende møder fremhæver for kommunen.

Læs også artiklen "Udskyder beslutning om ændret tilskud til børn" i Folketidende

  • Børnene er nu, sammen med deres forældre, lærere og skoleledere, også på vej med deres forslag til, hvordan ekstra midler fra staten skal benyttes. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet