Annonce
Guldborgsund

En ny måde at gå i skole

Servicemedarbejder Anne-Lise Løhr møder tidligt ind hver morgen og sørger for, at alt er rent på skolen. Foto: Ingrid Riis

107 små elever og 17 voksne får det bedste ud af en forandret hverdag under coronakrisen. Skolen har god plads til overbygningen, som skoleleder håber snart at se på skolen igen.

IDESTRUP Anne-Lise Løhr står lidt ekstra tidligt op for tiden. Hun er servicemedarbejder på Idestrup Privatskole, og coronatid betyder også ny mødetid for Anne-Lise, der møder ind klokken 06.15 for at sørge for, at skolen er ren, når elever og lærere begynder dagen.

Mens skolen var coronalukket, gjorde hun og kollegerne hovedrent, og nu er det den daglige virus-bekæmpelse, der er i højsædet.

- Vi må alle sammen hjælpe til med at få det til at fungere. Men jeg kan da godt mærke, at jeg er lidt mere træt, når vi når til fredagen, fortæller Anne-Lise Løhr, mens hun gør klar til at skrubbe håndvaskene endnu en gang.

Ved vasken hænger de velkendte blå plakater fra Sundhedsstyrelsen, der i otte punkter fortæller børnene, hvordan de skal vaske hænder. Igen og igen.

Lærke Jakobsen fra 3. klasse kan dem udenad og gør sig umage for at følge dem.

- Jeg gør det hele. Måske ikke lige den med at slukke for vandet med en serviet hver gang, fortæller Lærke, gør plads til den næste ved vasken og løber ud til lærer Malene Nielsen og resten af 3. klasse, der har dansk i skolegården.

Corona betyder nyt skema for Sofie Hyldgaard og Magnus Thage fra 3. klasse, som har det samme fag hele dagen - og er udendørs meget af skoletiden. Foto: Ingrid Riis

Dansk hele dagen

Her sidder Sofie Hyldgaard og Magnus Thange ved bord-bænke-sættet og arbejder. Deres skema er anderledes for tiden.

- Mandag har vi dansk hele dagen, tirsdag er det billedkunst, og onsdag har vi historie. Det er meget rart, for så lærer man det hele på én gang, mener Sofie Hyldgaard.

Baggrunden for det nye skema forklarer lærer Malene Nielsen.

- Der går rigtig meget tid med håndvask hver dag, og når vi også skal nå morgensang og morgengymnastik, er en almindelig undervisningstime hurtigt væk. Så nu kører vi med et skema, hvor børnene fordyber sig i ét fag ad gangen, og det fungerer godt, fortæller Malene Nielsen, som har matematik på skemaet torsdag og opsamling på ugen om fredagen.

5. klasse bruger deres emneuge udendørs med spader og trillebør. Skolens blomsterkummer får et forårseftersyn. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Graver og planter

Bag Sofie og Magnus rumsterer 5. klasse også i skolegården. De har emneuge og benytter forårsvejret til udendørs aktiviteter med spader og trillebør.

Skolens blomsterkummer får en overhaling, og når eleverne er færdige med at grave gamle rødder og jord væk, kan de plante nyt fra pedel Lars Flørnings trailer, der er fuld af indkøb, som 5. klasse har været med til at udvælge på planteskolen.

Viktor Krøll og Noah Nørholm fra 5. klasse er godt tilfredse med ugens program.

- Det er godt at være ude, og det er sjovere at grave end at sidde stille i klassen, er de to drenge enige om, mens de lægger alle kræfter i kampen mod en genstridig rod.

I den anden ende af skolegården blæser pædagog Laila Olesen højt i sin fløjte, og skolens mindste elever løber hen og finder hver sit blå kridt-kryds at stå på.

Lærke Jakobsen fra 3. klasse følger listen af instrukser fra Sundhedsstyrelsen, når hun vasker hænder - igen og igen. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvhjulpne små

For få uger siden var de børnehavebørn, og nu er de 0.0-klasse, der er ved at lære, hvordan man går i skole.

Når der er coronakrise, indebærer den lektion blandt andet, at mor og far skal blive udenfor bommen, når børnene afleveres om morgenen.

For Laila Olesen er det femte gang, hun tager imod et nyt kuld af de små, og der er en mærkbar forskel i år.

- Vi får de mest selvhjulpne børn nogensinde ud af denne her situation. De er for eksempel så gode til at holde styr på deres ting i garderoben, fortæller Laila Olesen, som også har stor ros til de smås forældre.

- Alle har taget jahatten på og bakker super op.

For Laila Olesen er sundhedsmyndighedernes påbud om afstand en særlig udfordring. Små børn har af og til brug for et kram og en hånd at holde i.

- Og det får de. Vi gør vores alle bedste for at overholde alle retningslinjer, men der er situationer, hvor det er vigtigt med et kram, konstaterer hun.

Pedel Lars Flørning ankommer med en trailer fuld af nye planter til 5. klasses projekt. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

God plads til alle

Skolebygningerne på Kirkevej husede, før privatskolen rykkede ind i 2011, op mod 400 elever på den kommunale Krogløvskolen.

I øjeblikket har skoleleder Annika Bramming 180 elever, og det er kun de 107 mindste, der har lov til at komme på skolen på grund af coronakrisen.

- Vi har god plads til alle - også de store elever, som vi håber at få tilbage på skolen snart, fortæller Annika Bramming og går ind på sit kontor for at undervise 8. klasse i matematik. Det foregår via den bærbare computer og programmerne Google Meet og Messenger.

6. til 9. klasse har deres normale skema, så eleverne sidder hjemme ved deres computere, mens lærerne skiftes til at logge på og undervise.

- Det fungerer, men vi savner dem vildt meget, fastslår Annika Bramming og sætter det virtuelle gruppearbejde i 8. klasse i sving.

Idestrup Privatskole bor i bygninger, der engang husede 400 børn, så der er god plads til de nuværende 180. Foto: Ingrid Riis
De yngste børn i 0.0-klasse bliver mere selvhjulpne under coronakrisen, mener deres pædagog, Laila Olesen. Foto: Ingrid Riis
Skoleleder Annika Bramming er imponeret over børn, personale og forældres omstillingsparathed. Foto: Ingrid Riis
8. klasse sidder stadig hjemme og får matematikundervisningen via computeren. Foto: Ingrid Riis
04-05-2020 Idestrup Privatskole - om skolens corona-hverdag. Skoleleder Annika Bramming og elever. Foto: Ingrid Riis
  • Servicemedarbejder Anne-Lise Løhr møder tidligt ind hver morgen og sørger for, at alt er rent på skolen. Foto: Ingrid Riis
  • Corona betyder nyt skema for Sofie Hyldgaard og Magnus Thage fra 3. klasse, som har det samme fag hele dagen - og er udendørs meget af skoletiden. Foto: Ingrid Riis
  • 5. klasse bruger deres emneuge udendørs med spader og trillebør. Skolens blomsterkummer får et forårseftersyn. Foto: Ingrid Riis
  • Lærke Jakobsen fra 3. klasse følger listen af instrukser fra Sundhedsstyrelsen, når hun vasker hænder - igen og igen. Foto: Ingrid Riis
  • Pedel Lars Flørning ankommer med en trailer fuld af nye planter til 5. klasses projekt. Foto: Ingrid Riis
  • Idestrup Privatskole bor i bygninger, der engang husede 400 børn, så der er god plads til de nuværende 180. Foto: Ingrid Riis
  • De yngste børn i 0.0-klasse bliver mere selvhjulpne under coronakrisen, mener deres pædagog, Laila Olesen. Foto: Ingrid Riis
  • Skoleleder Annika Bramming er imponeret over børn, personale og forældres omstillingsparathed. Foto: Ingrid Riis
  • 8. klasse sidder stadig hjemme og får matematikundervisningen via computeren. Foto: Ingrid Riis
  • 04-05-2020 Idestrup Privatskole - om skolens corona-hverdag. Skoleleder Annika Bramming og elever. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet