cookie-og-privatlivspolitik
Line Boye Jacobsen har haft sit glaspusterværksted i Stovbys gamle bageri i 21 år.

21

Billeder

Line Boye Jacobsen har haft sit glaspusterværksted i Stovbys gamle bageri i 21 år.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

En steghed tid i glasværkstedet

BILLEDESERIE: Glaspusteri har fuld tryk på produktionen.




08. august 2020 kl. 18:33 Af Birgitte Grønning

Annonce

STOVBY Udenfor puster turisterne i sommervarmen, der endelig har ramt Falster. Det er formiddag, og termometret løber allerede mod de 29 grader i skyggen.

Indenfor tørrer LineBoye Jacobsen sveden af panden med et viskestykke og fortsætter sit arbejde ved ovnene i Stovby Glaspusteri.

Her har hun i 21 år designet, pustet, drejet, varmet og kølet glas i det tidligere bageri med de tykke uisolerede mure.

I værkstedet kommer temperaturen nemt op på de 38 grader. Indvarmningsovnen er 1.500 grader varm. Smelteovnen ligger på 1.120, og køleovnen bidrager også til at lune lokalet op med sine beskedne 480 grader.

Så det er varmt med varmt på for glaspusteren, der har travlt i sommer efter et stille forår, hvor coronakrisen lagde virksomheden ned i en periode.

- Jeg havde påskeferie for første gang i 20 år. Det var en meget mærkelig oplevelse, fortæller Line Boye Jacobsen, som lige som så mange andre fik en ufrivillig pause i både produktion og salg af sit kunsthåndværk.

Men nu er der igen fuld tryk på i værkstedet, hvor turister og lokale står i kø efter bestsellere som glasfugle og prikkede drikkeglas. Glassene laver Line Boye Jacobsen og hendes medhjælper Annemaria Hartvig-Clausen i hele 22 forskellige farver, og de har svært ved at følge med efterspørgslen for tiden.

- Hvis man ved, at man skal bruge en vis mængde glas, er jeg nødt til at tage dem ind som en bestillingsvare. Vi gør alt, hvad vi kan for at følge med, men vi skal også tænke på vores helbred i denne varme, siger Line Boye Jacobsen, hvis omsætning i juli har slået alle rekorder.

En ny aktivitet i virksomheden er produktion af andre designeres glaskunst. For eksempel producerer Line Boye Jacobsen glas for internetshoppen finderskeepers.dk.

- Det er ting, der er helt anderledes end mine egne, og det er meget inspirerende at prøve, mener hun.

Alt i alt har glaspusteren næsten ikke tid til at stå stille og griber efter værktøj, glas og farver, mens temperaturen stiger i værkstedet.

- Vi har virkelig travlt. Det er et luksusproblem, og vi klager bestemt ikke, understreger hun.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

Annonce