cookie-og-privatlivspolitik
2020 var et glimrende år for Museum Lolland-Falster. Blandt andet solgte man rigtig mange billetter til fremvisning af udgravning i Virket.

2

Billeder

2020 var et glimrende år for Museum Lolland-Falster. Blandt andet solgte man rigtig mange billetter til fremvisning af udgravning i Virket.
Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto

Guldborgsund

Et skidt år for museerne er slut - nu ser direktør fremad

2021 kunne ikke følge med succesåret 2020 hos Museum Lolland-Falster.




15. januar 2022 kl. 12:05 Af Maria Glasius Lange

NYKØBING 23.661 gæster fandt i det forgangne år forbi et af Museum Lolland Falsters fire udstillingssteder. Det er en god slat under niveuaet i 2020, hvor 29.147 gæster kiggede forbi billetlugen. Men også acceptabelt for en sæson, hvor museet var lukket i årets første fire måneder på grund af coronasituationen, mener direktør Ulla Schaltz.

Samtidig var 2020 også et år med et usædvanligt højt besøgstal som følge af blandt andet halv pris på museumsbesøg støttet af staten, udstillingen LOLA og et turistmønser, hvor danskerne holdt ferie i Danmark.

- Samlet set er vi, omstændighederne taget i betragtning, kommet rigtig godt igennem 2021, som generelt har været et dårligt år for museerne i Danmark. Og på trods af nedgangen i antallet af gæster har vi overgået vores indtjeningsmål, så jeg klager bestemt ikke, siger Ulla Schaltz.

Også hos Museum Obscurum og Den Gamle Købmandshandel i Nykøbing faldt besøgstallet fra 7.211 gæster i 2020 til 6.202 året efter.

- Museumsdrift er lidt som gyngerne og karrusellerne. Det ene år går det godt, det næste år går det mindre godt, og med coronafaktoren er det meget vanskeligt at have nogen forventninger til besøgstallene, siger direktøren.

Annonce

Til gengæld begynder året 2022 med en anelse af håb. For der er tiltag og oplevelser på vej, meddeler museet. 150-året for stormfloden i 1872 markeres med en udstilling, og til foråret åbner en udstilling på Stiftsmuseet om kystfiskeri på Lolland.

Til sommer er Museum Lolland-Falster vært for en international konference, hvor nogle af Europas førende stenalderforskere mødes. Og så håber Ulla Schaltz på, at det populære damptræf kan genoptages i 2022 efter to års aflysninger i træk.

- Jeg ser meget optimistisk på 2022, hvor vi forhåbentlig kan vinke farvel til coronakrisen og vende tilbage til en mere forudsigelig verden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE