Får en ny bydel på fabriksgrund

NYKØBING Selv om Allan Schmidt, ejer af Schillers Maskinfabrik, som barn skød efter rotter og skøjtede ved de grønne marker, hvor fabrikken ligger i dag, kendte han ikke til den idylliske perle, der ligger lige ved siden af.

End ikke borgmesteren kendte til den lille lysning, der ligger hengemt bag den store maskinfabrik. De opdagede det begge to først for et par år siden, da John Brædder indviede en spejderhytte. Og de blev også enige om, at der lå et uforløst potentiale lige der, hvor Tingsted Å smyger sig langs lysegrønne løvtræer ved Sønder Kohave og videre ind mod byen.

Derfor vil en del af den grund, der lige nu huser Schillers Maskinfabrik, om bare to år blive til Schillerkvarteret.

Et område, der på sigt kan huse 1.000 beboere, og som i første omgang vil stå klar med 140 boliger.

Cirka 100 vil være almene boliger under Boligselskabet Fjordparken, imens de øvrige vil blive opført og udlejet af private investorer.

Dialogen med disse investorer er allerede i gang, forklarer Allan Schmidt, der mandag præsenterede projektet for økonomiudvalg og teknik, miljø og ejendomsudvalget.

- Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke nedlægger fabrikken, understreger han.

Fabrikkens storhedstid var i 60'erne, og produktionsapparatet matcher ikke helt nutidens behov. Derfor vil han finde en bedre placering til fabrikken i løbet af de kommende 10 år.

Samtidig er han glad for at kunne skabe en ny bydel på den gamle grund, der af John Brædder sammenlignes med "noget fra det forhenværende Østtyskland".

- Derudover vil jeg vise, at almennyttige boliger ikke er sekundaboliger, men kan laves i tiptop standard.

Boligselskabet Fjordparken er bygherre på projektet, der bliver startskuddet til udviklingen af det nye bydelskvarter. Et kvarter, hvor almene og private boliger går hånd i hånd og bliver hinandens forudsætninger, understreger direktør Anita Ulrik Sørensen.

Hun tilføjer, at nyhederne om Schillerkvarteret løber stærkt, og at hun derfor allerede har 50 personer på en venteliste - inden projektet overhovedet er blevet omtalt.

- Det er meget tidligt, og en række elementer skal fortsat falde på plads, før boligerne kan stå klar i 2022. Men på grund af interessen har vi ekstraordinært valgt at oprette en venteliste allerede nu på vores hjemmeside, siger hun, der også selv har tænkt sig at bosætte sig i det nye kvarter.

- Det er et faktum, at der er en meget stor søgning på lejelejligheder i Nykøbing, og samtidig er der også interesse for moderne ejerboliger. Men der ligger mere bag beslutningen om at bruge tid og kræfter på et nyt boligkvarter, forklarer Anita Ulrik Sørensen.

Der ligger en stor kærlighed til Nykøbing og en tro på byen.

- Det er ikke bare et pop op-projekt, hvor det handler om at få bygget et antal almene boliger. Det handler om at skabe en ny bydel i fremtidens Nykøbing. Vi har en vision, som både afspejler kommunens visionære tænkning, men i den grad også vores egen.

Borgmester John Brædder (G) mener ikke, at coronakrisen spænder ben for projektet.

I løbet af de kommende ni år vil der blive investeret 70 milliarder kroner i Lolland og Falster med blandt andet Femern-projektet.

- Folk, der kommer hertil for at søge job og studier, vil søge muligheder for at bosætte sig. Coronakrisen betyder ikke, at vi som borgere står stille. De, der uheldigvis har mistet sit job, skal nok finde et nyt, renten er lav i øjeblikket, og der er en stor efterspørgsel på boliger i Nykøbing. Jeg tror, at nedlukningen betyder, at børnefamilier vil søge ud af byerne, og de har brug for de rette faciliteter til at kunne det. Hvis den ene i familien fortsat har job i hovedstadsområdet, så ligger dette kvarter ikke mere end fem minutter fra stationen, siger han.

Allan Schmidt har endnu ikke kontakt med en investor, der har sagt ja til at købe en del af grunden i det nye kvarter.

Men der er interesserede henvendelser allerede nu, siger han, der mener, at efterspørgslen på nye, gode boliger i Nykøbing har været undervurderet af de store, private investorer.

- Nu har jeg sammen med gode samarbejdspartnere vist vejen frem, og jeg får allerede mange seriøse henvendelser. Så jeg tror på, at området er helt udbygget om 5 til 10 år.

Men første punkt er de almene boliger. Der er allerede oprettet en venteliste, og ventelister skaber opmærksomhed. Det er attraktivt for bygherrer, siger Erik Andreasen, der er projektudviklings- og byggeøkonomichef hos Boligkontoret Danmark.

For som bygherre vil man gerne se en stor efterspørgsel blandt borgerne. Derfor er han og Boligkontoret Danmark tilhænger af den nye byggeform, som projektet er.

- Vi ser gerne, at politikerne - ikke bare nationalt, men også lokalt i kommunerne - arbejder langt mere i blandede ejerformer, når der skal udtænkes byudvikling og laves lokalplaner. Det har gode synergieffekter for både borgerne, kommunen og samfundet, når det almene og det private går sammen hånd i hånd.

Og blandede boligformer er på vej frem, siger de to arkitekter Sebastian Soelberg og Lizette A. Jensen fra Kant Arkitekter, der står bag det visuelle.

- Vi ser nye boformsmønstre lige nu, hvor generationer mødes på tværs. Det er også et godt redskab til at hjælpe imod ensomhed, siger Lizette A. Jensen.

De tror på en lav og tæt bebyggelse, der betyder, at man helt naturligt vil samles med dem, der bor tættest på. Bebyggelsen vil være alt fra en til tre og en halv etage. I og med at grunden skråner ned mod åen, vil bebyggelsen opleves en etage mindre for de nærmeste naboer.

For at sikre en visuel helhed imellem almene og private boliger laves der en lokalplan med overordnede rammer for brug af farver og materialer, der patinerer flot. Men der vil være en indbygget elastik, så der er plads til forskellige drømme.

- Nykøbing, og særligt området omkring Vesterskovsvej, har en helt særlig karakter med de fine murede huse, der ligger som perler på en snor med spor tilbage til "bedre byggeskik"-bevægelsen. Det er den kvalitet og oplevelsesrig arkitektur, vi vil arbejde for, bliver en del af det fremtidige Schillerkvarter.

Hvis investorer melder ind på projektet, kan man bygge op imod 400 boliger. Arkitekternes forslag er at placere boligerne omkring cirka 20 gårdrum med 15-20 huse ved hver.

Gårdmiljøerne skal åbne sig ud mod det store, grønne fællesområde, og i et grønt strøg med beplantning skal der være mulighed for at skabe initiativer blandt beboerne.

Anita Ulrik Sørensen er stolt over at være en del af et anderledes projekt, som boligselskabet netop stræber efter. Hun ønsker, at der i de almene boliger skal bygges til alle aldre gennem alle livets faser med et stærkt fokus på tilgængelighed.

Boligernes størrelse vil spænde fra 45 til 90 kvadratmeter med en forventet husleje på cirka 8.000 kroner om måneden for de største boliger.

Erik Andreasen bifalder, at det er den almene boligsektor, der går forrest, når det kommer til byudvikling og visioner for, hvordan man kan bo i fremtiden.

- I Boligkontoret Danmark kan vi tydeligt se og opleve, at det går stærkt i byggebranchen i øjeblikket, og det gælder ikke kun i de største byer. Rundt om i hele landet skyder nye spændende byggeprojekter op, og den almene sektor er med til at gå forrest, når det handler om at udvikle de mindre og mellemstore byer og få de spændende visioner til at folde sig ud, siger han.

Og borgmesteren ser nu frem til at følge arbejdet med at udvikle området.

- Jeg tror, at det kun er få, der rigtig kender stedet, men jeg er til gengæld sikker på, at mange vil være begejstrede for, når de ser, hvad der gemmer sig af smuk natur i området og alligevel helt tæt på byen.