Annonce
Guldborgsund

Får ikke svar på spørgsmål

En telemast højere end Rundetårn er for meget for Svend Aage Iversen. Foto: Anders Knudsen

Kan kommunen flytte placeringen af en 42 meter høj mast uden at spørge naboerne?

LUNDBY I allersidste række, ud mod åbne vidder og med kig til alt fra marker til skov og vindmøller, spenderer Svend Aage Iversen en god portion af sin tid. Han er stadig mest i sin lejlighed på Frederiksberg, men planen er, at han indenfor en ganske overskuelig fremtid vil gøre huset for enden af vejen ved lundby på Falster til sin faste bopæl.

Og det er en plan, han er glad for. Der er et godt forhold til naboerne hele vejen rundt, fortæller han, og udsigten fra køkkenvinduet byder på marker og uendelige vidder.

Men måske kommer der også snart noget andet i billedet, når Svend Aage Iversen kigger ud ad vinduet, mens han vasker op. En 42 meter høj telemast skal nemlig opføres omkring 100 meter fra vinduet.

- Jeg fik først besked om, at der skulle opføres en telemast i september. Her fik man så mulighed for at gøre indsigelse til kommunen, hvis man havde lyst. Men det havde jeg faktisk ikke. Ifølge de planer, vi fik tilsendt, skulle masten ligge bag nogle træer og længere fra mit hus. Jeg ville stadig kunne se den øverste halvdel af masten, men det var okay med mig, jeg skal ikke stå i vejen for fremskridtet, og der er ganske rigtigt heller ikke altid særlig god forbindelse her i området, forklarer Svend Aage Iversen over en kop kaffe.

Masten skulle i første omgang have stået bag træerne til højre i billedet. Foto: Anders Knudsen

Der sker intet

Månederne går, og der sker ikke meget mere i sagen. Først 8. marts sker der noget.

- Jeg ser en flok mennesker, der går rundt nede i området, hvor masten skal stå, og det undrer jeg mig lidt over. Så jeg ringer til naboen for at oplyse ham om, at der er nogen, der vader rundt på hans jord.

Det skulle vise sig, at det var en delegation fra de mange interessenter, der vil rejse masten, der var på udflugt. Men det sted, de markerede af som ståsted for masten, var markant anderledes end det, Svend Aage Iversen var blevet varskoet om.

- I stedet for at masten står halvvejs skjult af træer og buske, så skal den nu vende lige ind mod mig. Det var ikke det, jeg blev spurgt om i september, forklarer han og understreger, at det ikke er en kritik af naboen.

- Det er et mellemværende mellem kommunen og mig. Men det undrer mig, at man bare fortsætter arbejdet, når der er ændret i projektets udformning, funderer Svend Aage.

- Jeg vil bare gerne vide, hvad der skal ske, forklarer Svend Aage Iversen til journalist og fotograf. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Retter henvendelse

Allerede dagen efter, at folkene havde været på besigtigelse af stedet, altså 9. marts, henvender Svend Aage Iversen sig til Guldborgsund Kommune for at høre, hvad der sker i sagen.

- Jeg får da også en kvittering på mailen om, at de har modtaget den og vil svare mig indenfor 10 arbejdsdage. Men da de var gået, sendte jeg endnu en mail 25. marts, og den har jeg ikke engang fået svar på her 8. april.

Noget tyder på, at sagen er faldet lidt ned mellem to stole. I hvert fald er det ikke helt efter bogen, at Svend Aage Iversens henvendelser til Guldborgsund Kommune ikke er blevet besvaret, forklarer Niels Kjærgaard, mobil- og bredbåndskonsulent i kommunen.

- Vi retter selvfølgelig henvendelse til de borgere, der henvender sig til os med spørgsmål eller andet. Det burde vi også have gjort i denne sag, og jeg kan ikke lige på stående fod forklare, hvad der er sket, siden vi ikke har talt med Svend Aage, forklarer Niels Kjærgaard.

Ovenpå Folketidendes henvendelse til Guldborgsund Kommune er der indledt en dialog mellem det offentlige og Svend Aage Iversen. Og det var mest af alt det, han efterspurgte.

- Jeg følte lidt, jeg blev tromlet ned af den store kommune, der ikke engang ville svare på mine spørgsmål. Sådan skal det jo aldrig være. Jeg vil egentlig bare gerne have at vide, hvor sagen står lige nu, så der ikke pludselig kører store maskiner forbi og sætter en stor telemast op uden, at jeg er klar over det, siger Svend Aage Iversen.

  • En telemast højere end Rundetårn er for meget for Svend Aage Iversen. Foto: Anders Knudsen
  • Masten skulle i første omgang have stået bag træerne til højre i billedet. Foto: Anders Knudsen
  • - Jeg vil bare gerne vide, hvad der skal ske, forklarer Svend Aage Iversen til journalist og fotograf. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland