cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Guldborgsund

Fængsel har godt arbejdsmiljø

Selv om Storstrøm Fængsel mangler at besætte mange jobs, er der ikke noget at udsætte på arbejdsmiljøet.




18. september 2019 kl. 19:10 Af Fængselsforbundet // Andreas Johansen

Annonce

SKERNE Storstrøm Fængsel er et af de sjællandske fængsler, der lider mest under den mangel på fængselsbetjente, der karakteriserer Kriminalforsorgen netop nu.

Alligevel formår det relativt nybyggede fængsel at skabe et godt arbejdsmiljø, vurderer Arbejdstilsynet i en nyligt offentliggjort bedømmelse af Storstrøm Fængsel.

Her belønnes fængslet nemlig med en såkaldt "Grøn smiley", der signalerer, at arbejdsmiljøet er fornuftigt, og at alle krav til arbejdsmiljøet er overholdt.


Lægger ikke låg på

Pernille Bjerring er arbejdsmiljøkoordinator, og hun har en tese om, hvorfor Storstrøm Fængsel formår at få tildelt en grøn smiley i så problematiske tider.

- Vi anerkender de problemer, vi har, og vi taler om dem. Vi lægger ikke låg på, og det gælder både medarbejdere og ledelse, siger Pernille Bjerring.

Fængslet var helt nybygget, da det blev taget i brug i 2017, og personalet har fra starten været nødt til at forholde sig til de fysiske skavanker, et helt nyt fængsel førte med sig.

- Der var for eksempel for mange kanter, man kunne falde over udenfor, og det passer ikke så godt med en fængselsbetjent, der skal løbe hurtigt og reagere på en alarm. Vi havde ikke ordentlige køleskabe til vores mad eller steder, vi kunne lave den. Nu har vi køleskabe og en lille ovn, vi kan lave lidt mad i. Vi har været gode til at udpege de fysiske mangler og også handle på dem, selv om vi slet ikke er i mål endnu, fortæller Pernille Bjerring.


Skal blive ved

Arbejdstilsynet undersøgte også det psykiske arbejdsmiljø og stillede spørgsmål til, hvordan de ansatte har det, når de møder på arbejde. Og selv om det måske er et hårdere arbejdsmiljø, end de fleste danskere er vant til, viser det sig alligevel, at de ansatte er glade for at gå på arbejde indenfor de tykke mure.

- Det viste sig, at der er mange, der er glade for at være her. Med et gennemsnitligt sygefravær på 15 dage årligt ligger vi en del under gennemsnittet på 28 dage, siger Pernille Bjerring, der dog langt fra betragter den grønne smiley som en hvilepude.


Har store problemer

For institutionschef Michael Fønss Gjørup er den grønne smiley høsten af hårdt arbejde i en udfordrende tid.

- Vi har store problemer med personalemangel og alt, hvad det trækker med sig af overarbejde og beordrede vagter.

- Derfor synes jeg, det er ekstra vigtigt at fejre succeser som den grønne smiley, siger Michael Fønss Gjørup.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

AF: JOHN WENNERWALD

Eget vikarbureau 06. oktober 2019 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

EU og det besværlige demokrati. 02. oktober 2019 kl. 15.47

Annonce