Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
15 aktive står torsdag foran brokonsortiets adresse på Masnedø.
NORDFALSTER Torsdag mellem klokken 13.30 og 14.30 vil fagligt aktive møde op foran brokonsortiet SBJV på Masnedø.
Det sker for vise solidaritet med de udenlandske arbejdere, der bygger broen, siger de aktive i en pressemeddelelse.
Protesten kommer, fordi to portugisiske arbejdere blev fyret umiddelbart inden, at de skulle vælges som tillidsrepræsentanter for deres kollegaer på brobyggeriet.
Sagen om fyringerne kører i øjeblikket i Arbejdsretten.
- Her i Danmark har man ret til at stå i en fagforening, uanset hvad ens arbejdsgiver mener om den sag, siger Brian Rünitz.
Han er tillidsmand og har taget initiativ til protesten sammen med flere faglige klubber fra byggefagene.
Men de 15, der møder op til aktionen, gør det også af andre grunde.
- Vi kommer også for at vise virksomhederne og politikerne, at vi ikke finder os i løndumpning og livsfarligt arbejdsmiljø på endnu et offentligt finansieret byggeri, fastslår Brian Rünitz.
Med det henviser han til, at brokonsortiet SBJV har fået over 100 påbud fra Arbejdstilsynet om farligt arbejdsmiljø, siden byggeriet af broen over Storstrømmen begyndte for et par år siden.
De aktive peger også på, at lønningerne på byggeriet ligger under, hvad danske bygningsarbejdere normalt tjener i Danmark.
I pressemeddelsen siger de aktive, at der i sin tid var forventninger om, at mange lokale ville få arbejde på byggeriet.
Desværre er det endt med, at de fleste ansatte er fra udlandet og med dårlige vilkår, siges det i meddelelsen.
- Det er efterhånden hverdag at se udenlandske kollegaer blive udnyttet, men det vil vi aldrig finde os i, siger Brian Rünitz.
KOMMENTARER