Annonce
Guldborgsund

Falck lukker lyntestcenter - nyt firma klar i kulissen

Der har været skiftende grader af travlhed på Falcks lyntestcenter i Nykøbing F. Hallen. I dagene op til jul var der især mange, der ville testes. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto

Falck tabte udbudsrunde og lukker testcenter i Nykøbing, men man vil fortsat kunne blive lyntestet i byen.

NYKØBING Med udgangen af næste uge lukker Falck alle sine 49 lyntestcentre rundt om i Danmark, og dermed også det testcenter, der åbnede i hal 2 i Nykøbing F. Hallen 15. december.

Dermed bliver det altså kun til halvanden måned med lyntest i denne omgang. Men borgerne skal ikke frygte, at muligheden for at blive lyntestet for covid-19 dermed forsvinder.

Danske Regioner har nemlig indgået aftale med assistanceorganisationen SOS International om at overtage opgaven med at lynteste borgerne på testcentre rundt om i Region Sjælland. SOS International skal også stå for lyntestene i Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland.

Og der vil også efter 1. februar være et lyntestcenter i Nykøbing. Det bekræfter SOS Internationals presserådgiver, Nina Juhl Østergaard, overfor Folketidende. Men om det fortsat skal ligge i Nykøbing F. Hallen, eller det flyttes til en anden adresse i byen, er ikke afklaret endnu, oplyser hun.

- Vi skal nok melde ud, så snart vi ved noget, siger Nina Juhl Østergaard.

I princippet kunne Falck godt have bibeholdt sine lyntestcentre efter 1. februar, hvor den nuværende aftale med regionerne udløber, men så ville det koste penge at blive testet, og det ser Falck ikke nogen forretning i.

- Hvorfor skulle folk gå ned og betale for en test, når de kan fortsat kan få dem gratis de næste tre måneder, siger ambulancedirektør hos Falck, Jørgen Mieritz, til Ritzau.

Han er ked af, at Falck tabte udbudsrunden til Carelink og SOS International.

- Vi har været glade og stolte over at bidrage til testningen. Men vi har kunne se på de priser, der er budt ind, at vi slet ikke kunne være med, siger Jørgen Mieritz.

Falck vil dog fortsætte med at tilbyde lyntest til virksomheder, ligesom man også fortsat vil teste i nogle lufthavne, oplyser ambulancedirektøren til Ritzau.

Trist centeransvarlig

På lyntestcentret i Nykøbing var der især travlt i dagene op til jul og nytår, hvor folk stod i lange køer for at blive testet. På det seneste har man også haft mange udkørende testopgaver til blandt andet institutioner og virksomheder.

Testcenteransvarlig Martin Balsløv er trist over, at det snart er slut.

- Jeg er meget ked af det, specielt på de ansattes vegne, men vi er blevet lovet, at man vil tage sig godt af os og prøve at formidle en kontakt for de ansatte til de nye (SOS International, red.), og så må vi se, hvordan det går.

- Jeg synes, at vores arbejde har været indsatsen værd. Vi har været med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, og jeg har brugt mange timer i det center siden starten. Men det har været tiden og kræfterne værd, og jeg gør det gerne igen, siger han.

Nina Juhl Østergaard fra SOS International fortæller til Folketidende, at man skal have ansat et antal medarbejdere til det kommende SOS-testcenter i Nykøbing.

- Og der vil det jo være helt naturligt, hvis nogle af dem, der har erfaring med at foretage test, søger hen til os, mener hun.

Endnu er der dog ikke slået nogen stillinger op.

SOS International har allerede en vis erfaring med at lynteste borgere for covid-19.

Siden 16. december har man samarbejdet med Danske Regioner og underleverandøren Medicals Nordic om at tilbyde gratis hurtigtest til borgerne fra testcentre flere steder rundt om i landet.

  • Der har været skiftende grader af travlhed på Falcks lyntestcenter i Nykøbing F. Hallen. I dagene op til jul var der især mange, der ville testes. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig