cookie-og-privatlivspolitik
Ejendommen blev solgt for det højeste bud på 612.000 kroner. Billedet er fra et åbent hus forleden.

2

Billeder

Ejendommen blev solgt for det højeste bud på 612.000 kroner. Billedet er fra et åbent hus forleden.
Foto: Claus Hansen

Guldborgsund

Fem seriøse bud på særlig ejendom

- Det betyder noget, hvem køberen er, siger sælger om hussalg, som tog overraskende vending.




21. oktober 2021 kl. 16:00 Af Bjarne Arildsen

HORBELEV Så er spændingen om, hvad det gamle el-værk i Horbelev skulle koste, udløst.

Det skete onsdag hos Realmæglerne Jakob T. Nielsen i Nykøbing, som står for salget af den helt særlige ejendom på Grønsundsvej 356 i Horbelev.

Der var fem seriøse bud på ejendommen med 612.000 kroner som det højeste, og det bud sagde sælgeren ja til.

- Prisen betyder noget, men det gør det også, når det gælder køberen, sagde sælger Else Lorentzen, Greve, som var til stede sammen med sin mand, Palle Lorentzen.

Det var Else Lorentzens mor, der havde boet i ejendommen, indtil hun døde for nyligt i en alder af 91.

Annonce

Rødder i Rødby

I dette tilfælde er køberen en yngre mand, blev det oplyst, da buddene blev åbnet.

Han bor i København, men har rødder i Rødby, og det var med til at afgøre sagen til hans fordel.

Manden overtager hele ejendommen med inventar. Parret Lorentzen skal dog have nogle møbler med fra ejendommen.

Det er blandt andet en sofa, der står i privatboligen til elværket.

Foruden vinderbuddet var der fire andre bud.

Annonce

Disse lå mellem udbudsprisen på 450.000 kroner og 576.000 kroner.

Desuden var der indkommet to andre bud, som ifølge ejendomsmægler Jakob T. Nielsen ikke var helt korrekt udformet.

- Så disse to bud kommer ikke i betragtning, sagde ejendomsmægler Jakob T. Nielsen.


Stor interesse

Som Folketidende fortalte forleden, har der været meget stor interesse for ejendommen.

Der har været 340 henvendelser om ejendommen, som mange også har været på besøg for at se på.

Annonce

Interessen skyldes især, at influencer Signe Wenneberg, der bor i Nysted, havde lagt salget af ejendommen i Horbelev ud på sin instagramkonto.

Signe Wenneberg har cirka 66.000 følgere på Instagram, hvor hun fortæller om ejendomme til salg på blandt andet Lolland-Falster.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE