Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
10 ud af 17 danske arter findes i fortidsmindeskov på Østfalster.
HALSKOV VÆNGE Fortidsmindeskoven Halskov Vænge, der ligger på Østfalster, er et sted, som flagermus godt kan lide at være.
Ikke mindre end 10 ud af de danske arter af flagermus findes i skoven, og det gør Halskov Vænge til noget ganske særligt.
- Halskov Vænge har ligget urørt i mange år, og der er mange hule træer, som er gode leversteder for flagermus, siger Marie Roland, der er naturvejleder i Naturstyrelsen Storstrøm.
Der findes en national overvågning, Novana, som har 60 målestationer over hele landet.
En af disse stationer findes i Halskov Vænge, og det er målinger herfra, der sidste år har afsløret de mange arter af flagermus.
- Det overraskede os lidt, at der er fundet hele 10 forskellige arter af flagermus, siger Marie Roland.
En lignende måling har afsløret det samme om flagermus på Bøtø.
Her er der også fundet 10 forskellige arter af flagermus.
- Jeg ved dog ikke, om der er tale om de samme arter, siger Marie Roland.
Ifølge hende er hele Lolland-Falster et godt sted for flagermus, og det er der en forklaring på.
- Lolland-Falster har et meget varieret landskab, som blandt andet er præget af godserne med deres alleer og parker med hule træer. Her kan flagermusene bo og yngle, forklarer Marie Roland.
Desuden rummer de to øer også mange gamle bygninger med huller og sprækker, hvor flagermus kan leve.
- Det samme mangefoldige landskab findes på Møn, Bornholm og i Skåne. Dette landskab giver simpelthen bedre plads til insekter og flagermus. Her er flere arter af flagermus end i plantagerne i Jylland, siger Marie Roland.
Desuden ligger det østdanske område på en nord-syd grænse for flagermus.
- Det gør også, at der findes flere arter her end i resten af landet, siger naturvejleder Marie Roland.
Naturstyrelsen Storstrøm har i øvrigt lige købt noget nyt lytteudstyr hjem fra Sverige.
Med det kan man lytte til flagermusene, når de udsender deres skrig under jagterne på insekter.
Dette udstyr skal bruges under ture, hvor publikum kan komme med på flagermuseture i skoven.
- Til foråret, når flagermusene igen kommer ud af deres hi, vil vi invitere folk til nogle ture, hvor man får mulighed for at høre de mange flagermus, der er i Halskov Vænge, siger Marie Roland.
Der er ikke sat datoer på, hvornår disse flagermuseture vil blive holdt i fortidsmindeskoven.
- Det kommer også an på, hvad vi kan for corona, siger naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen Storstrøm i Hannenovskoven.
KOMMENTARER