Annonce
Guldborgsund

Flere år i strid modvind på Det Falsterske Dige er slut

Per Kamper Hansen vil ikke forfalde til sofaen, men fremover kaste sin kærlighed på Marielyst og turismen. Foto: Anne Katrine Petersen

- Nogle kampe skulle jeg måske have droppet, men jeg kunne ikke lade være, siger Per Kamper Hansen om sine 10 år i bestyrelsen for Det Falsterske Digelag.

IDESTRUP På årsmødet i Det Falsterske Digelag i søndags valgte Per Kamper Hansen pludselig at trække sig som medlem af bestyrelsen.

- Jeg vidste godt, at jeg ville trække mig, og jeg gjorde det så sent af taktiske årsager. Jeg ville være sikker på, at det blev nogle fremsynede folk, der fik pladsen. Efter 10 år i den bestyrelse, hvor vi har været så langt fra hinanden, kan jeg nu se lyset for enden af tunnellen, forklarer han.

Uskønt og personligt

Som den garvede diplomat og politiker, Per Kamper Hansen er, og med en vis fornemmelse af dramaturgi, leverede han sit budskab om at forlade bestyrelsen, da denne var trådt tilbage fra mødet, inden det kom i gang.

Her skulle de drøfte, hvorvidt der kunne peges på en anden dirigent end den, bestyrelsen allerede havde udset sig.

Ifølge Per Kamper Hansen var diskussionen af dirigentrollen uskøn og personlig.

- Jeg sagde til dem, at når tonen er, som den er, og der er så lavt til loftet, ville jeg hermed ikke længere være med i bestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan ikke lade være

Per Kamper Hansen er et velkendt ansigt både i Nakskov, hvor han sad som byrådsmedlem i 20 år, og i Marielyst, hvor han har boet, siden han trådte ud af byrådet i 1997.

- Da vi flyttede til Marielyst, sagde min kone til mig, at jeg skulle love hende, at jeg ikke blandede mig i politik. Det har jeg holdt. Jeg er i hvert fald ikke gået ind i byrådet igen, men jeg kan ikke lade være med at blande mig helt, fortæller Per Kamper Hansen.

I løbet af det første år på Marielyst blev han involveret i grundejerforeningen. Sidenhen altså også i Det Falsterske Digelag, hvor han med undtagelse af årene 2010 - 2015 har siddet alene i opposition til den resterende bestyrelse.

- Min oplevelse er, at Søren (Bjerregaard, formand, red.) nærmest føler sig kaldt til at være formand. De øvrige medlemmer lytter meget til Søren, og har man forslag, der går dem imod, kommer man sjældent nogen vegne med det. Det er for eksempel længe siden, jeg bad om, at vi droppede retssagen mod kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet, siger han.

Per Kamper Hansen indrømmer, at bestyrelsesarbejdet indimellem har frustreret ham så meget, at han ikke kunne tage direkte hjem fra møderne, men lige måtte runde stranden og tale lidt med sig selv først.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På øretævernes holdeplads

Per Kamper Hansen er født og opvokset i Nakskov i et socialdemokratisk hjem.

- Jeg fik altid indprentet det samme af min far. Han sagde, Per, husk nu, at med ærlighed kommer du længst. Jeg tror, det er med baggrund i det, at jeg altid har taget kampene, selv om der nok var nogle, jeg skulle have droppet, siger han.

Nu er kampene i digelaget så ovre, og det tidligere bestyrelsesmedlem skal følge slagets gang fra sidelinjen. Per Kamper Hansen glæder sig til at se, hvad de nye medlemmer i bestyrelsen kan udrette.

- Christian Schou er i mine øjne meget kompetent. Han siger tingene pænt, men man er ikke i tvivl om, hvad han mener.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flertalsskifte i 2021

De nye medlemmer får formentligt travlt med at overbevise et flertal af medlemmerne i bestyrelsen om at efterkomme anbefalingerne fra årsmødet.

De gik på at imødekomme Guldborgsund Kommune med mere demokratiske vedtægter, at trække stævningen af Guldborgsund Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet tilbage og endelig om at iværksætte en renovering af digekronen, så den bliver bedre at færdes på.

- Hvis de ikke lytter, er jeg overbevist om, at flertallet skifter i juni 2021, når der igen skal være valg, siger Per Kamper Hansen, der fremover vil bruge sin energi på Marielyst og turisme.

Læs også artiklen: "Forsoning kan være på vej" i onsdagens Folketidende

  • Per Kamper Hansen vil ikke forfalde til sofaen, men fremover kaste sin kærlighed på Marielyst og turismen. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken