cookie-og-privatlivspolitik
Et af hjemmeholdene fra B1938 i kamp mod TBG Mix.

11

Billeder

Et af hjemmeholdene fra B1938 i kamp mod TBG Mix.
Foto: Ingrid Riis

Guldborgsund

Fodbolden vandt over håndbolden

BILLEDSERIE: 115 hold til lagkagestævne, mens få kom til Håndboldens Dag




07. januar 2019 kl. 18:00 Af Birgitte Grønning

Annonce

SYDFALSTER Både Idestrup og Væggerløse bød på masser af boldspil i weekenden.

Fodbold i form af det traditionelle lagkagestævne arrangeret af B1938s Forældreforening i Idestrup Hallen.

Og håndbold i form af Sydfalster Idrætsforenings første forsøg med deltagelse i den landsdækkende "Håndboldens Dag" i Væggerløse Hallen.

I Idestrup jublede børnene, når kampen blev fløjtet af, og vinderne kunne gå ind i det kolde slaraffenland og vælge sig en hel lagkage som præmie.

Næsten lige så højt havde formanden for forældreforeningen, Steen Von Würden, armene oppe. For efter et par halvsløje år var opbakningen til lagkagestævnet tilbage.

115 hold deltog, og det er et plus på 30 fra sidste år.

- Vi har udvidet med en ekstra drengerække i U16, så det spiller selvfølgelig ind. Men det er lækkert at se, at der igen kommer så mange, konstaterer Steen Von Würden, som kom tæt på rekorden på 188 hold i hans 15 år som arrangør.

B1938 kan se frem til cirka 10.000 kroner ekstra i kassen på grund af den store tilslutning til stævnet, vurderer forældreforeningsformanden.

I Væggerløse Hallen var de til gengæld ikke så mange til at holde gejsten oppe og håndbolden flyvende.

Det var første gang, Sydfalster Idrætsforening forsøgte sig med "Håndboldens Dag", som tilbød leg og boldtræning for alle aldre.

Håndbold-ansvarlig i klubben Bitten Kramer Jensen havde besøg af en pæn flok småbørn om formiddagen til "trille trolle", men om eftermiddagen var det stort set kun foreningens egne spillere, der dukkede op til det åbne arrangement.

Men Bitten Kramer Jensen giver ikke så let op.

- Væggerløse er jo en fodboldby, og håndbolden på Sydfalster har været nede i en dal, efter vi mistede Østersøhallen. Men vi er på vej op igen med både et damehold, et herrehold og et seniorhold, og vi er klar til at tilmelde os turneringer igen. Man skal ikke tro, at det er for sent at begynde til håndbold, fordi man har passeret de 30 år. Kom endelig, opfordrer Bitten Kramer Jensen, som er fast besluttet på at stable en "Håndboldens Dag" på benene igen i 2020.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: ERIK PFEIFFER DAMGAARD

Ligegyldig vejudvidelse 21. marts 2019 kl. 11.44

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsenet fodres med… 17. marts 2019 kl. 18.50

AF: MARTIN WOUTERS

så får tingsted å skylden 11. marts 2019 kl. 16.07

AF: JOHN WENNERWALD

Ligestilling på dagsordenen 10. marts 2019 kl. 22.38

AF: MARTIN WOUTERS

niels rasmussen sørge for… 07. marts 2019 kl. 16.59

AF: KNUD CHRISTIAN EILIF HANSEN

Fejl at kasserer i… 05. marts 2019 kl. 22.42

Annonce