cookie-og-privatlivspolitik
Den kommende sti på Det Falsterske Dige skal kunne holde til gående, cyklister og køretøjer i forbindelse med vedligeholdelse.
Den kommende sti på Det Falsterske Dige skal kunne holde til gående, cyklister og køretøjer i forbindelse med vedligeholdelse.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

Guldborgsund

Første indvielse af sti inden jul

Kommunens projektbeskrivelse af anlæggelsesarbejdet har været i høring hos digelagets bestyrelse, som anbefaler løsningen.




20. september 2021 kl. 21:54 Af Kim Møller Pedersen

MARIELYST Snart kan borgere og turister gå eller cykle en tur på en tre meter bred og velanlagt sti på Det Falsterske Dige.

Byrådet i Guldborgsund Kommune blev på det seneste byrådsmøde enige om at afsætte midler til etablering af den længe ventede sti.

- Jeg er utrolig glad for, at vi er nået hertil. Diget strækker sig over 17 naturskønne kilometer langs Falsters østkyst, og det har en stor værdi for borgerne og vores turister, at man kan færdes og opleve naturen på helt tæt hold. Når vi inden jul kan indvie første etape af stien, må man sige, at vi runder en milepæl, siger borgmester John Brædder (G) i en pressemeddelelse.


Mangeårig uenighed

Som bekendt har der været en mangeårig uenighed mellem Guldborgsund Kommune og Det Falsterske Digelag om offentlighedens færdsel på diget. I december sidste år indgik parterne en aftale, der bilagde striden, og hvor digelaget accepterede færdslen på diget. Med aftalen fulgte en klar arbejdsfordeling i forhold til digets vedligeholdelse. Digelaget står for vedligeholdelsen af selve diget og for kystbeskyttelsesdelen, mens kommunen har ansvaret for den rekreative færdsel på selve digekronen - herunder etablering af en sti.

- Diget har en vigtig funktion som kystbeskyttelse, og det skal der ikke røres ved. Nu får vi den rekreative del med på en måde, så vi samtidig beskytter digekronen, tilføjes det af John Brædder.

Annonce

Efter byrådet nu har vedtaget en finansieringsmodel for stien, bliver opgaven nu udbudt, og selve etableringen vil foregå i to etaper.

Den første etape er 2,7 kilometer lang og dækker digets sydlige strækning omkring Gedesby Strand mellem Sortevej og Birkemosevej. Etapen forventes som nævnt at være færdig inden jul og bruges som en slags prøvestrækning i forhold til etableringen, arbejdsforhold, adgangsforhold og den slags.

Anden etape, som udgør de resterende kilometer af digekronen, kan begynde i umiddelbar forlængelse af første etape - enten inden udgangen af 2021 eller først i det nye år.

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at hele stien er anlagt. Det vil give et kæmpe løft til området, og samtidig er det en meget konkret markering af det gode samarbejde, vi har fået med Det Falsterske Digelags bestyrelse, siger Brædder.

Stien etableres med såkaldt slotsgrus, der lægges i en tykkelse på 14 centimeter.

Annonce

Stien får derved en styrke, så den er egnet til almindelig færdsel i form af cykler og gående, og så den samtidig kan holde til køretøjer i forbindelse med drift og vedligeholdelse af selve diget.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

AF: JOHN WENNERWALD

Dronning over alle 03. oktober 2021 kl. 22.46

AF: TOM AHLQVIST

Ældres forhold. 30. september 2021 kl. 16.06

Annonce

ANNONCE