Annonce
Guldborgsund

Fogedretssag mod Chuma er trukket tilbage

Chuma Nnamdi er udvist af landet og skal rejse senest 28. februar, men han ønsker at blive i Danmark. Foto: Anders Knudsen

Handicappede og udviste Chuma Nnamdis huslejerestance er taget af rettens bord igen, og han kan se frem til at få overlevelseshjælp.

Trods en halvsidig lammelse lykkedes det Chuma Nnamdi at møde op i fogedretten tirsdag. Her viste det sig, at sagen mod ham var trukket tilbage.

Chuma Nnamdi var tilsagt i retten, fordi han i flere måneder ikke har betalt husleje i den ældrebolig i Toreby, som Guldborgsund Kommune har visiteret ham til.

Den 34-årige handicappede mand med rødder i Nigeria har ingen penge haft til hverken strøm, mad, husleje eller andre fornødenheder siden september 2018, hvor Guldborgsund Kommune lukkede for hans ydelser, da han mistede sin opholdstilladelse.

Derfor var hans huslejerestance vokset, og flere rykkere fra Nykøbing F. Boligselskab hobede sig op i hans e-Boks.

Mandag fik Chuma Nnamdi strømmen tilbage i sin bolig og dermed til sin e-Boks, og tirsdag morgen sad han så sammen med en bisidder i fogedrettens venteværelse. Efter tre kvarters venten fik han besked om, at sagen mod ham er trukket tilbage, og at han kunne gå hjem igen.

- Det er good news, I hope, siger Chuma Nnamdi, som på grund af en hjerneblødning har svært ved at tale.

Han er lidt forvirret, men glad over sagens udvikling, da han frygtede at stå uden bolig efter tirsdagens retsmøde.

- Så længe man betaler husleje, kan man blive boende, lyder forklaringen fra direktør for Nykøbing F. Boligselskab, hvor Chuma er lejer.

- Vi kan ikke udtale os om enkeltsager, men boligselskabet kan vælge at trække en fogedsag tilbage, hvis der ligger et tilsagn om, at huslejen bliver betalt, tilføjer Lis Bentin uden at afsløre, hvem der har betalt huslejen.

Læs også artiklen: Chuma er lam og strandet i systemet

Ved bisidderens hjælp mødte Chuma Nnamdi også op på Borgerservice for at søge om akut økonomisk hjælp - også kaldet overlevelseshjælp. Det er en hjælp, man ifølge Lov om aktiv socialpolitiks §81 kan få, hvis man akut mangler penge til nødvendige udgifter.

Beskeden på Borgerservice lød, at der er en sagsbehandlingstid på op til fire uger på sådan en ansøgning, hvilket fik Chuma Nnamdi til at give op og tage hjem.

Guldborgsund Kommunes kommunaldirektør Søren Bonde oplyser, at huslejebetalingen "håndteres internt mellem kommunen og boligselskabet", og at Chuma Nnamdi kan bliver boede indtil hans udrejsedato 28. februar.

Søren Bonde fortæller også, at kommunen er i gang med at sagsbehandle overlevelseshjælpen til Chuma Nnamdi, og at det ikke kommer til at tage fire uger.

- Der kommer overlevelseshjælp til ham måske allerede i dag, siger Søren Bonde, som anslår, at Chuma Nnamdi vil få cirka 70 kroner om dagen.

34-årige Chuma Nnamdi har boet og arbejdet i Danmark siden 2013, hvor han fik opholdstilladelse, fordi han er gift med en kvinde, der er EU-borger.
I 2017 blev han ramt af en hjerneblødning og har siden været lammet i højre side af kroppen.
Han er blevet udvist af Danmark pr. 28. februar, fordi Statsforvaltningen vurderer, at hans familieforhold er ændret, da hans kone er udrejst af landet.

I september lukkede Guldborgsund Kommune for udbetalingen til Chuma Nnamdi, fordi han mistede sin opholdstilladelse. I december blev der lukket for strømmen, fordi han ikke kunne betale sin elregning.
Guldborgsund Kommune har - efter Folketidende skrev om Chuma Nnamdis situation - valgt at genoptage leveringen af strøm og mad til ham.

  • Chuma Nnamdi er udvist af landet og skal rejse senest 28. februar, men han ønsker at blive i Danmark. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret