Forældre mødtes med politikere

NYKØBING Det var forældrebesyrelsen fra Østre Skole i Nykøbing, der onsdag aften havde inviteret politikere fra børn-, familie- og uddannelsesudvalget til et møde med skolens forældre.

Politiske planer om at sammenlægge Østre Skole og Lindeskovskolen i Nykøbing i ét distrikt for at kunne fordele områdets tosprogede elever mere ligeligt har givet anledning til spørgsmål blandt mange forældre, siger bestyrelsens formand, Henrik Steen Jensen.

- Der er rigtig mange forældre, som både er forundrede og i tvivl om, hvad sammenlægningen går ud på, og hvad det skal betyde. Sådanne ytringer kan komme ud på mange måder, men i bund og grund vidner det jo om et engagement blandt forældrene, siger han.

- Jeg tror, at det hjælper at tale om det. Gør man ikke det, vil man måske sidde med en fornemmelse af, at politikerne har sneget en beslutning igennem i ly af mørket. Man har brug for, at nogen lytter til og anerkender ens spørgsmål.

Han mener, at processen måske havde været oplevet anderledes, hvis ideen om en skolesammenlægning var udsprunget af et borgermøde og forældrene selv.

- Men nu er det begyndt ved politikerne, og det undrer os lidt. Det her er noget, der har været talt om igennem mange år. Havde det været en stor hjertesag, havde man måske haft lidt mere tid til grundigt at finde ud af, hvilken skole der skulle danne grundlag for det.

Planerne om en sammenlægning er efter sigende udsprunget af en tiltagende skævvridning i fordelingen af tosprogede elever på Lindeskovskolen.

Men forældre på Østre Skole har kke selv oplevet en brændende platform for at lave om på skolen.

- Vi har en lille, fin og velfungerende skole, så at nedlægge den vil være lidt ærgerligt. Medmindre at det bliver til noget endnu bedre, siger Henrik Steen Jensen.

Om skolen bliver bedre af en sammenlægning, kan man ikke vide endnu. Så i mellemtiden funderer forældrene over, at deres børn skal risikere at skifte skole flere gange. Det er nemlig planen, at 0.-4. klasser skal samles på én skole, mens de store elever skal være på den anden.

- Nogle forældre er så nødt til at skulle aflevere børnene to forskellige steder. Derudover arbejder vi på skolen med en form for brobygning, hvor de store tager sig af de små, for eksempel som en læsemakker. Det fungerer godt, men det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis de små og store er adskilt, siger han.

Han er ikke som sådan bekymret over, om sammenlægningen med en ny skole skal påvirke undervisningens kvalitet.

I Aarhus Kommune følger man en paragraf, der gør det muligt at sprogscreene elever med et andet modersmål end dansk. Her kan man vurdere, om eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.

- Har de det, kan det være en udfordring at være i en klasse. Det handler ikke om, at de er tosprogede. Det søger vi jo selv at være igennem tysk eller engelsk og dansk. Udfordringen kan ske, hvis de ikke forstår undervisningen. For så skal læreren ikke kun undervise, men også gøre undervisningen forståelig. Det er sådan nogle tanker, man kan have.