cookie-og-privatlivspolitik
Ældre Sagens it-hold har omkring seks deltagere og vil derfor kunne fortsætte som normalt.

2

Billeder

Ældre Sagens it-hold har omkring seks deltagere og vil derfor kunne fortsætte som normalt.
Foto: Claus Hansen/arkiv

Guldborgsund

Formand blev kimet ned efter nyt forbud

Ældre Sagen skruer ned for aktiviteterne - Vi kører virkeligt på vågeblus, må jeg nok sige formand.




28. oktober 2020 kl. 18:20 Af Peter Levinsen Hansen

Annonce

NYKØBING Da statsminister Mette Frederiksen (S) fredag i sidste uge meldte de nye restriktioner på maksimum 10 i en forsamling ud på pressemødet i Statsministeriet, fik det flere holdinstruktører og -ansvarlige i Ældre Sagens lokalafdeling Nykøbing Falster-Sydfalster til at sætte spørgsmålstegn ved, om man kunne fortsætte aktiviteterne.

Det fik telefonen hos formanden for lokalafdelingen af Ældre Sagen, John Niels Christian Hansen, til at gløde de næste dage. Mandag havde omkring 50 ringet med spørgsmål, fortæller formanden.

- Og telefonen har også ringet en del her til formiddag, men nu synes jeg, det er klinget ud, og alle har fundet ud af, hvad de kan og ikke kan. Men jeg har taget det meget positivt. Det er alle vores aktivitetsledere. De er jo engagerede mennesker og samvittighedsfulde, som vil gøre det så godt så muligt der, hvor de nu er, fortæller John Niels Christian Hansen.

Et forsamlingsforbud på 10 kommer dog også til at have indflydelse på lokalafdelingens aktiviteter.

- Desværre er det sådan, at social aktivitet skal man indskrænke, og det kommer til at gå ud over de sociale aktiviteter, vi har med de gamle. Det er vi jo lidt kede af, men sådan er det jo bare. Gymnastikholdene deler sig op i flere hold på ni plus en instruktør, men alt, der hedder spil, bridge whist og den slags, det er jo lukket. Og vi kan heller ikke have bankospil. Så vi kører virkelig på vågeblus, må jeg nok sige, fortæller John Niels Christian Hansen.

Ældre Sagens besøgsvenner vil dog fortsætte, så vidt det er muligt.

- Dem har vi en små 50 af. De har fået penge til at kunne invitere deres vært i byen og spise og have det rart. Vi har også tryghedsopkald, hvor 20-25 mennesker bliver ringet op af en gruppe frivillige hver morgen, og de laver også noget, så på den måde kan vi godt gøre noget, men det er kun et nålestik hist og pist. Men vi bliver jo nødt til at sige, at sådan er det, og håbe på lysere tider, fortæller John Niels Christian Hansen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce