cookie-og-privatlivspolitik
Eleverne fra fjerde klassetrin sørgede igen torsdag for at bringe cirkusstemning ind i aulaen på Ellekildeskolen. I weekenden går det løs ad flere omgange med den forestilling, som eleverne i denne uge har været i færd med at sætte sammen som et indslag til den kommende udgave af Sydhavsøernes Frugtfestival.

5

Billeder

Eleverne fra fjerde klassetrin sørgede igen torsdag for at bringe cirkusstemning ind i aulaen på Ellekildeskolen. I weekenden går det løs ad flere omgange med den forestilling, som eleverne i denne uge har været i færd med at sætte sammen som et indslag til den kommende udgave af Sydhavsøernes Frugtfestival.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Frugtfestival med panikartisteri

Legebarnet - både hos børn og voksne - skal findes frem i weekenden med hjælp fra Ellekildeskolens elever.




17. september 2021 kl. 14:20 Af Kim Møller Pedersen

SAKSKØBING Torsdag var tredje øvedag med masser af panik på Ellekildeskolen, og i dag er der så generalprøve.

Igen med masser af panikspjæt på gulvet i aulaen, for her var der nemlig endnu engang besøg af artisterne og underviserne fra Cirkus Panik.

Der skal kort og godt sættes en forestilling sammen, der hen over weekenden kan opleves ad flere omgange som led i Sydhavsøernes Frugtfestival.

- Der bliver sat telt op i dag nede ved havnen, lød det lovende fra cirkusartist Mads Panik torsdag formiddag på Ellekildeskolen.


Familien Panik i byen

Og ja, Mads hedder Panik til efternavn.

Annonce

Sammen med andre medlemmer af familien Panik har cirkusartist Mads i denne uge lagt en masse timer i at forberede en forestilling sammen med eleverne fra fjerde klassetrin på Ellekildeskolen.

- Det er den helt rigtige alder for eleverne at have i forhold til at gå med i en forestilling som den, vi laver. De er ikke så bange for at gøre noget forkert og tør godt lege, og samtidig kan de meget med deres krop i forhold til de lidt yngre, lød vurderingen fra "sidelinjen" fra Mads Panik, mens der blev lavet "pyramide" og andre cirkussager på aulagulvet.

Midt i øvningen hos de mange elever fra fjerde klassetrin var der også tid til at snakke lidt om, hvad der venter i weekenden udover elev-artisteri. Således kigger også skuespiller Rasmus Botoft forbi for at give den gas i rollen som cirkusdirektør/sprechstallmeister hos Cirkus Panik.

Sidstnævnte præsenterer i øvrigt sig selv som en af de få overlevende gammeldags gøglerfamilier med cirkusblod i årerne. Der er med andre ord turneret rundt i ind- og udland i mere end 35 år med både klassiske cirkusforestillinger, cirkusskoler og workshops samt udlejning af unikke bomulds-cirkustelte. Den rutine hos de tilrejsende instruktører fra Cirkus Panik nød ikke mindst Thea og Majse fra fjerde klassetrin godt af.

- Det har været vildt sjovt at prøve en ethjulet cykel, lød det som med én stemme fra de to piger i flokken af elev-artister i en lille pause fra træningen.

Annonce

Det blev der nikket med på. Cirkus Panik har bare været et dejligt besøg. I morgen skal alle de nye tricks vises frem på "den store scene".



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

AF: JOHN WENNERWALD

Dronning over alle 03. oktober 2021 kl. 22.46

AF: TOM AHLQVIST

Ældres forhold. 30. september 2021 kl. 16.06

Annonce

ANNONCE