Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
- Jeg synes ikke, jeg er færdig som politiker allerede nu, siger byrådsmedlemmet,
der ønsker at stille op ved kommunalvalget i november for sit nye parti.
GULDBORGSUND Dorthe Sølling bliver medlem af Socialdemokratiet.
Det oplyser byrådsmedlemmet i Guldborgsund Byråd i en pressemeddelelse, efter hun før nytår meldte sig ud af Guldborgsundlisten.
- Efter grundige studier og mange overvejelser er jeg nået frem til, at mit nye tilhørssted er Socialdemokratiet. Jeg synes ikke, jeg er færdig som politiker allerede nu. Så jeg har spurgt mig selv: Hvem ser jeg som borgmesterkandidat? Og hvor kan jeg finde samme ønske om demokrati og borgerinddragelse, som har været min mærkesag siden 2013? Svaret på begge spørgsmål finder jeg hos Socialdemokratiet, lyder det fra politikeren, som roser partiets borgmesterkandidat Simon Hansen, der som hende sidder i børne-, familie- og uddannelsesudvalget.
- Simon er i de år, han har været min udvalgsformand, blevet mere erfaren og moden som leder. Han er lydhør og loyal, men kan også stille spørgsmål, der giver anledning til nye tanker.
Dertil indeholder Socialdemokratiets principprogram for Dorthe Sølling at se mange gode tanker, hvor hovedpointer er borgerinddragelse, medlemsinddragelse og bevarelsen af landets demokrati.
Netop borgerindragelse var der ikke nok af i Guldborgsundlisten, sagde hun ved sin udmelding af listen.
- Mit ønske om mere og mere direkte borgerdialog er også anderledes end Guldborgsundlistens. Efter min mening kan jeg som politiker ikke have for meget dialog med borgerne.
Dorthe Sølling blev første gang valgt ind i byrådet for Guldborgsundlisten i 2017, hvor det blev til 172 personlige stemmer. Det var niendeflest af listens 11 byrådsmedlemmer. Hun stillede også op for listen i 2013, hvor hun ikke blev valgt ind.
Guldborgsundlisten har nu 10 medlemmer i byrådet, mens Socialdemokratiet går fra seks til syv. Og her er Simon Hansen og de øvrige partifæller meget glade for at byde det nye medlem velkommen i partiet.
- Vi kender hende som en dygtig og velforberedt politiker. Vi har et rigtig godt samarbejde med Dorthe i flere af kommunens udvalg, og vi er glade for, at vi nu kan få gavn af hendes viden og engagement. Jeg er sikker på, at Dorthe bliver et stort aktiv for Socialdemokratiet, siger Simon Hansen.
Partiskiftet sker godt 10 måneder før kommunalvalget. Her ønsker Dorthe Sølling at stille op igen, hvilket hun dog påpeger, at hendes nye parti skal godkende.
- Jeg er blevet budt rigtig godt velkommen allerede og ser frem til det gode samarbejde, slutter hun.
KOMMENTARER