cookie-og-privatlivspolitik
Boligforeninger har svært ved at forestille sig, hvordan man finder et nyt hjem til op mod 900 personer, hvis Lindholm ikke kommer af ghettolisten inden 2021.
Boligforeninger har svært ved at forestille sig, hvordan man finder et nyt hjem til op mod 900 personer, hvis Lindholm ikke kommer af ghettolisten inden 2021.
Foto: Arkiv

Guldborgsund

Ghettoliste river tæppet væk under folk

- Jeg mener, at ghettolisten udfordrer Grundlovens princip om, at alle er lige for loven, siger Anita Ulrik Sørensen.




03. december 2019 kl. 16:00 Af Maria Juel Glasius, Martin S Poulsen

Annonce

Det er ærgerligt og uforståeligt, at boligområdet Lindholm stadig optræder på listen over landets ghettoer. Sådan lyder udmeldingen fra Lis Bentin, der er direktør for Nykøbing F. Boligselskab.

Det uforståelige ligger for hende i den måde, listen bliver opgjort på, med brug af ældre tal fra 2017 og 2018.

Altså fra før parallelsamfundspakken blev vedtaget i december 2018, som blandt andet har til hensigt at skabe en mere blandet beboersammensætning i en række boligområder ved at reducere antallet af almene familieboliger til højst 40 procent frem mod 2030.

- Det vil sige, at vi taler lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er langt fra fair over for vores beboere og ikke mindst over for alle boligorganisationer og kommuner, siger hun.

Lis Bentin mener, at det med den nuværende opgørelsesmetode vil blive svært for mange boligområder, herunder Lindholm, at undgå at havne i kategorien "hård ghetto", som boligområdet automatisk havner i efter fire år på ghettolisten.

Tallene tager nemlig ikke hensyn til de indsatser, der allerede er gjort, mener hun.

- Derudover tæller førtidspensionister med i opgørelsen over "antal beboere uden for arbejdsmarkedet". Det er jo helt skørt, da de ikke er i målgruppen for at komme i beskæftigelse. Ligesom beboere, der har været på sygedagpenge i mere end otte uger også tæller med, selv om de har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en ansættelseskontrakt, siger Lis Bentin.

Hun mener, at man dermed river tæppet væk under folk på baggrund af blandt andet gamle tal, og at fire år ikke er nok til at få et boligområde væk fra ghettolisten.


Sætter sin lid til Grundloven

Også i Boligselskabet Fjordparken er direktør Anita Ulrik Sørensen fortørnet over, at mennesker defineres ud fra den matrikel, de bor på. Boligselskabet administrerer ejendommen Lindeparken i Lindholm.

- FN har for nylig meldt ud, at det er diskriminerende ved lov at definere et område som ghetto. Jeg mener, at ghettolisten udfordrer Grundlovens princip om, at alle er lige for loven, siger Anita Ulrik Sørensen.

Hun har en bange anelse om, at Lindholm vil havne på den hårde ghetto-liste i 2021. Det vil betyde, at hun sammen med kommunen og de øvrige boligorganisationer har seks måneder til at finde ud af, hvordan man reducerer 735 familieboliger til 294.

- Vi kan omdanne til ældre- eller ungdomsboliger. Vi kan sælge dem, eller vi kan rive dem ned. Uanset hvilken løsning vi kan ende ud i, så betyder det, at folk tvinges til at fraflytte deres bolig - men hvor skal de bo? Vi taler her om, at op mod 900 mennesker skal finde et andet sted at bo.

For familierne har sandsynligvis ikke råd til at flytte tilbage, hvis boligerne lejes efter private markedspriser.

Hun er overbevist om, at alles velfærd udfordres og sættes på en prøve. Derfor stiller hun også spørgsmålet: Er man i gang med at skabe mere fattigdom, både økonomisk og socialt.

Ifølge Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (G), er der god grund til at tro, at Lindholm kommer af ghettolisten om et år. Han tror især på, at øget beskæftigelse blandt boligområdets beboere kan løfte boligområdet ud af ghettolisten.

- Der bliver sat massivt ind på beskæftigelsesområdet. Vi er tæt på at være i mål på det område, siger han.


Kun et lille fald

Andelen af de 18- til 64-årige beboere i Lindholm, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dog kun faldet fra 48,9 procent i 2017 til 48,7 procent i 2018, som er det år, den nye ghettoliste er baseret på.

Dermed er der stadig et stykke vej ned til de under 40 procent af beboere udenfor arbejdsmarkedet, som er et af kriterierne for at komme af ghettolisten.

Ændring af boligområdets beboersammensætning kan også være en vej for Lindholm ud af ghettolisten. Ved den seneste opgørelse havde 51 procent af boligområdets 1.660 beboere ikke-vestlig baggrund. Andelen skal under 50 procent for at komme af ghettolisten.

- Der bliver arbejdet heftigt på at gøre Lindholm til et mere attraktivt boligområde, hvor mange forskellige borgere vil bosætte sig, udtaler John Brædder med en henvisning til projektet "Det Vilde Strøg" og områdefornyelsen, som Landsbyggefonden har skudt knap ni millioner kroner i.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

AF: BJARKE ROSENKILDE

Skraldespansk 29. november 2019 kl. 12.51

AF: JOHN WENNERWALD

Kriminelle bandemedlemmer… 24. november 2019 kl. 21.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Bedstemor med slag i! 21. november 2019 kl. 18.21

Annonce