cookie-og-privatlivspolitik
Medlemmerne af Væggerløse Pensionistforening er glade for fest. Her gælder det markeringen af foreningens 70-årsjubilæum på Kikko i Nykøbing i 2014.
Medlemmerne af Væggerløse Pensionistforening er glade for fest. Her gælder det markeringen af foreningens 70-årsjubilæum på Kikko i Nykøbing i 2014.
Foto: Flemming Karlsen/arkiv

Guldborgsund

Glæder sig til at sprede håb og glæde efter corona

1.186.000 kroner fra Guldborgsund Kommune til understøttelse af frivilligt socialt arbejde og aktiverende og forebyggende tilbud.




19. januar 2021 kl. 13:20 Af Birgitte Grønning

FAKTA
Bevillinger fra § 79-puljen. Samlet 328.000 kroner.
 
Seniorklubben FOA 10.000
Toreby Centrets Venner 20.000
Ældre Sagen i Sakskøbing 15.000
Danske Seniorer Sakskøbing 22.500
Væggerløse Pensionistforening 27.500
Tib Seniorklub 10.000
Nordvestfalsters Pensionistforening 20.000
Idestrup Pensionistforening 11.000
Brugerrådet Eskilstrup 4.000
Kværnen 16.000
Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster 20.000
Østfalsters Pensionistforening 16.000
Guldborgsund Seniorklubber 18.000
Ældre Sagen Nr. Alslev 20.000
Ældre Sagen Lokalforeningen Nysted 15.000
Sakskøbing Handicap/ældre Svømmeklub 8.500
Vester-Øster Ulslev Pensionistforening 20.500
Nysted Senior Svøm 22.500
Våbensted-Engestofte Pensionistforening 13.500
Kettinge-Nysted Pensionistforening 18.000

GULDBORGSUND 86 lokale organisationer, foreninger og grupper kan se frem til at dele 1.186.000 kroner, som er på vej fra Guldborgsund Kommune via de såkaldte § 18- og § 79-puljer.

Pengene skal ud at understøtte frivilligt socialt arbejde og aktiverende og forebyggende projekter i kommunen.

Det er politikerne i social, sundhed og omsorgsudvalget, der fordeler pengene, og de har i år et budget for § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde på 970.000 kroner.

Til puljen kom 69 ansøgninger, som havde ønsker for sammenlagt 1.753.932 kroner. Men kommunen har valgt i første omgang kun at udbetale 858.000 kroner til 66 ansøgere. Der er på den måde 112.000 kroner tilbage i puljen til senere uddeling.

Pengene i § 79-puljen går til 20 ansøgere, der vil lave tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Budgettet er i år på 328.000 kroner, og hver en krone er delt ud.

Annonce

Der var 22 ansøgninger, som samlet bad om 574.154 kroner.

Blandt sidstnævnte er Væggerløse Pensionistforening, der i år får 27.500 kroner fra § 79-puljen. Det er en pæn stigning i forhold til de 20.000 kroner, foreningen plejer at få, og det glæder formand Oluf Hauerslev, hvis cirka 400 medlemmer har et budget på omkring 180.000 kroner årligt.

Pengene går typisk til at holde brugerbetaling nede på bankospil, busture, foredrag og fester.

Og netop fest er noget, der er brug for, når coronaen forhåbentlig i løbet af 2121 slipper sit tag i Danmark, mener Oluf Hauerslev.

- Man taler om, at vi lider af hudsult i coronatiden, men vi har også forsamlingssult. Derfor mener jeg, at pengene vil være velanbragt i en fest, når vi igen kan mødes uden restriktioner. Pensionistforeningens eneste formål er at skabe socialt samvær og glæde for vores medlemmer, som er meget glade for dans og sang. Så jeg tror, at en rigtig dejlig fest vil falde i god jord, siger Oluf Hauerslev.

Annonce

OCD Foreningens lokalgruppe for Lolland-Falster har fået andel i § 18-puljen. Her har formand Carsten Stoemann Rasmussen fået 13.000 kroner til at skabe aktiviteter for mennesker, der er ramt af den psykiske lidelse, der viser sig ved tvangstanker og tvangshandlinger.

- Vi får en vigtig opgave med at skabe håb for de mange psykisk syge, der sidder hjemme og gemmer sig i coronatiden. Mange OCD-ramte har fået det endnu dårligere under corona, og der bliver et stort efterslæb, når det er overstået, fortæller Carsten Stoemann Rasmussen, som overvejer at bruge pengene på en form for fysisk aktivitet, der kan skabe fællesskab post corona.

OCD Foreningen har på landsplan cirka 2.000 medlemmer, og der dukker typisk 100-150 op, når lokalgruppen arrangerer fore- drag med eksperter eller personlige beretninger om sygdommen. Mange af arrangementerne er åbne for alle.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

AF: JOHN WENNERWALD

Hurra for lokale holdninger 12. september 2021 kl. 22.15

AF: TOM AHLQVIST

Frivilligt socialt arbejde… 11. september 2021 kl. 09.06

AF: PAW HALLANDSON

Trilogien om Østerbroskolen part 3 09. september 2021 kl. 20.36

Annonce

ANNONCE