Graver efter ny viden om Trygge Slot

VIRKET Det første jordarbejde på toppen af banken blev gjort af en stor gul gravko.

Under den knaldblå himmel gravede den de første jordlag væk og skrabede derefter en stor firkant fri i et hjørne af marken.

Derefter var det de studerendes tur. De gik ned på knæ på små puder og begyndte med graveskeer at skrabe meget forsigtigt ned i den brune jord.

Sådan skal det foregå i de kommende uger, hvor Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet skal prøve at finde nye oplysninger om Trygge Slot, der lå lige ned til Virket Sø.

Det er anden gang indenfor få år, at arkæologer graver på dette sted.

- Vi var her også i 2016, fortæller arkæolog Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.

"Vi" er ham selv og hans arkæologkollega Erik Mandrup Poulsen.

Sidstnævnte gik på pension i 2018, men han var på plads på volden, da gravearbejdet 2020 begyndte i går.

For fire år siden fandt man ud af, at Trygge Slot har ligget på det høje areal mellem søen og Falster Golfklubs bane mellem år 800 og cirka 1220.

- Men nu skal vi ned gennem endnu flere lag for at finde ud af, om det lå her endnu tidligere. Måske var det her allerede i sagnkongernes tid, som var omkring år 400, siger Leif Plith Lauritsen, som også fulgte med i gravearbejdet på den første dag.

Dér, hvor de studerende er gået i gang med at grave, er et hjørne af voldanlægget ved Virket.

Der har gået en vold øst-vest langs den nuværende Virketvej samt en anden vold nord-syd, som er parallelt med søbredden.

- Der har nok også været en vold på tværs, der delte anlægget i to, siger Leif Plith Lauritsen.

Gravearbejdet i anlæggets hjørne er kun den første del af arbejdet, der som sagt skal finde sted over de kommende tre uger.

- Vi skal også grave længere den vej, altså mod nord, oplyser de to lokale arkæologer til Folketidende og peger henover udgravningen i retning mod godset Skørringe.

Rent faktisk graves der kun i denne og næste uge.

Den sidste uge skal bruges til at dokumentere de fund, som man gør undervejs.

Fund, som kan gøre arkæologerne klogere på, hvad der foregik midt på Falster i den sene vikingetid og den første middelalder.

På Museeum Lolland-Falster mener man allerede at have belæg for, at historien om Midtfalster er blevet ændret.

En lille kilometer derfra, inde i Hannenovskoven, ligger et andet og mindre voldanlæg, som kaldes for Falsters Virke.

I mange år har man ment, at det var her, at falstringerne søgte hen, når der var fjender på vej.

Her tænkes først og fremmest på de vendiske stammer, der satte over Østersøen fra de nordtyske og polske kyster og slog sig ned flere steder på Lolland-Falster.

Der kan ses af stednavne som for eksempel Corselitze, der ligger på Østfalster og i dag er betegnelsen på en hovedbygning.

- I sin tid var det Lolland-Falsters Historiske Selskab, der havde den opfattelse, at anlægget i skoven var hovedanlægget. Man kunne måske ikke se banken her ved søen som et sted for en borg, fortæller Leif Plith Lauritsen.

Men nu kan det ifølge ham se ud, som om anlægget i skoven var et fremskudt anlæg til forsvar for Trygge Slot.

Trygge Slot kan ifølge Leif Plith Lauritsen betyde to ting.

- Det kan handle om et sted, hvor man kan føle sig tryg. Men Trygge kan også være et mandsnavn, siger arkæologen.

Navnet Trygge Slot blev brugt i 1910, da der blev holdt et grundlovsmøde på stedet. Det står også på gamle geodætiske kort.

Andre forhold peger også på, at det var her, at det lokale forsvarsanlæg lå i flere hundrede år.

- Søen, der i dag hedder Virket Sø, hed tidligere Borre Sø, og borre er også et anlæg til forsvar. Gården lige her hedder Voldstedgård, fortæller Leif Plith Lauritsen.

Han finder det derfor også naturligt, at den nærliggende landsby hedder Virket.

Det er også en betegnelse for et forsvarsanlæg. Navnet kendes også fra Dannevirke i Slesvig.

- En landsby, der ligger ved Falsters Virke, hedder naturligvis Virket, som han siger.

Alt dette vil de 20 arkæologistuderende fra Aarhus lære en hel masse om i løbet af de tre uger, hvor de skal være på Falster for at grave i det gamle voldanlæg.

De fleste af de studerende er fra Jylland, mens en enkelt er fra Færøerne.

Og de ville nok ellers ikke komme hertil.

- Men nu kan de lære en masse om bygninger og landskaber på Falster at kende. Det vil være interessant, siger Lars Sass Jensen fra Aarhus Universitet.

Han fortæller, at udgravningen ved Virket er en såkaldt uddannelsesudgravning, som alle arkæologistuderende skal have.

- De studerende har haft to semestre, og efter andet semester skal de væk fra læsesalen og ud i marken. Det er det, som sker nu, siger Lars Sass Jensen.

Årsagen til, at de studerende kom til Falster, er meget simpel.

- Leif og jeg har kendt hinanden i mange år, siger Lars Sass Jensen.

Under opholdet bor de studerende, der er inddelt i hold, på kursusstedet Falsterhus i Bregninge.

Her er plads til alle 20, også selv om de skal holde coronaafstand.

- De skal også ud på nogle ekskursioner, blandt andet til Nykøbing, siger Lars Sass Jensen.

Udgravningen på Falster er ikke den eneste, som universitetets studerende deltager i i disse uger.

- Vi er ude på fire udgravninger lige i øjeblikket, og dette er så den ene af dem, fortæller Lars Sass Jensen.

Han roser i øvrigt Museum Lolland-Falster for dets store engagement i efterforskningen af den lokale middelalder.

- De er med langt fremme, siger universitetsmanden.

Som omtalt bruges de første par uger til selve udgravningen flere steder på arealet.

- Den sidste uge går med dokumentation. Vi tegner, fotograferer og beskriver, hvad vi finder undervejs, til brug for det videre arbejde med historien, siger Lars Sass Jensen.

Dokumentationen er vigtig, fordi det er det, som står tilbage, når arkæologerne igen har forladt Trygge Slot og er vendt tilbage til hovedlandet.

- Vi ødelægger jo for at få ny viden. Det, som vi har gravet i, bliver aldrig det samme igen, fastslår Lars Sass Jensen, inden han går tilbage for at følge med i den fortsatte jagt på fortiden ved Trygge Slot.