Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
NFH Ball Fighters kan vinde Danskernes Idrætspris.
NYKØBING Dommerpanelet har talt, og nu er de tre idrætsprojekter fra Sjælland og øerne, der er valgt til at gå videre i konkurrencen om Danskernes Idrætspris og de medfølgende 100.000 kroner, valgt.
Et af de tre projekter er NFH Ball Fighters. Det er et projekt for sygdomsramte i Guldborgsund Kommune, der kan få motion og fællesskab med andre sygdomsramte. De træner en gang om ugen i Nykøbing F. Hallerne.
Danmarks Idrætsforbund står bag Danskernes Idrætspris. Cathrine Dufour, formand for Sydsjællands Håndboldklub, sidder i dommerpanelet og har været med til at udvælge de tre projekter.
- NFH Ball Fighters er et genialt projekt, hvor der både er et tilbud om at indgå i noget sport, men også i sociale sammenhænge. Det forhindrer ufrivillig isolation, at man lige kommer ned i håndboldklubben og får lov til at deltage på det niveau, som man nu magter, siger hun.
Trine Frederiksen er instruktør for NFH Ball Fighters. Hun glæder sig over, at holdet er med i opløbet til Danskernes Idrætspris.
- Det er fantastisk. Hvis vi vinder, skal pengene bruges til indkøb af redskaber og til en oplysningskampagne, så vi kan få endnu flere sygdomsramte med på holdet, siger hun.
Der er på nuværende tidspunkt cirka 15 deltagere med på NFH Ball Fighters, der kun har eksisteret siden september i år og samarbejder med kommunens genoptræning. I dag åbner hjemmesiden danskernesidrætspris.dk for en afstemning, hvor danskerne inviteres til at stemme på deres favorit ud af alle de kandidater, som dommerpanelerne i hvert P4-distrikt har valgt at sende til afstemning. De tre kandidater, der får flest stemmer, er videre i konkurrencen.
Vinderen afsløres i et stort show på DR1 lørdag 4. januar.
KOMMENTARER