cookie-og-privatlivspolitik
Skal broklappen i Kong Frederik IX's Bro fortsat kunne åbne - Eller skal den lukkes for altid til gengæld for en pæn sum penge i kommunekassen?
Foto: Anders Knudsen/arkivfoto

Guldborgsund

Hold kæft-bolsje i spil

Vil Guldborgsund Kommune for et større antal millioner acceptere en fast bro?




28. maj 2020 kl. 12:10 Af David Arnholm

Annonce

NYKØBING Det har været i spil før, og tanken er ikke død: Hvad med, om Guldborgsund Kommune til gengæld for at acceptere, at Kong Frederik IX's Bro ikke længere skal have klapper, der kan åbne, får et passende antal millioner kroner?

Folketidende fortalte for knap et år siden - i juni 2019 - at projektdirektør Klaus S. Jørgensen fra Banedanmark og projekt- og økonomidirektør Ole Jakobsen fra Guldborgsund Kommune drøftede en sådan løsning. Politisk har man dog vendt tommelfingeren ned: Byrådspolitikerne vil holde fast i anlægslovens bestemmelse om, at der skal være en klapbro.

Men på Christiansborg lever idéen fortsat. Det står klart, efter at transportminister Benny Engelbrecht (S) har haft sonderinger hos transportordførerne.

- Jeg oplevede en minister, der gerne vil have en dialog med kommunen. Han er ikke låst fast, hverken på at broen skal låses fast eller være åben, og jeg synes bestemt ikke, ministeren er vores modspiller. Men han spørger, hvilke muligheder der er. Hvad er alternativet, hvis broen ikke kan åbne? Er det, at kommunen får 100 millioner kroner? Vi kan lave meget byfornyelse og byggemodning for 100 millioner kroner, påpeger René Christensen, der deltog, da Dansk Folkepartis transportordfører var til møde.


Vil klappen åbne?

Idéen om en kompensation er værd at overveje, mener René Christensen.

- Jeg taler stadig for, at vi skal have en bro, der kan åbne. Men vi står i en situation, hvor vi skal undersøge alle muligheder, mener han.

René Christensen peger på, at der er en ting mere, man bør tage med i overvejelserne - nemlig at det ikke er givet, at alt vil være fryd og gammen for sejlerne, hvis det ender med en klapbro. For hen ad vejen kan godstogstrafikken måske udvikle sig på en måde, så broen reelt aldrig bliver åbnet.

- Selv om den kan åbne, kan man riskere, at den ikke åbner ret meget - måske også mindre, end der står i loven. Hvis der kommer udfordringer med godstogene, vil et Folketing sige, at Femern-forbindelsen jo ikke kan være underdrejet, vurderer han og tilføjer, at det aspekt selvfølgelig også er udtryk for en form for pression.

- Men omvendt kører der måske ikke så mange godstog om 20-30 år, og så har vi en bro, der kan åbne.


SF står fast

Transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) har også mødt ministeren og afviste her, at en fast bro kan komme på tale.

- Jeg har gjort det klart for ministeren, at SF under ingen omstændigehder vil være med til en fast bro. Vi ser det som realistisk og forstår ikke, hvad problemet er. Men insisterer Banedanmark og Femern Landanlæg på, at man ikke kan lave en klapbro, så vil vi kræve en tunnel, siger hun.

Læs også artiklen"Arkitektfirma lobbyer for tunnel" i torsdagens Folketidende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

endnu engang asfalt i… 13. august 2020 kl. 07.43

AF: BUPL SYDØST

BUPL: Stop den onde SFO-spiral 10. august 2020 kl. 14.48

AF: JOHN WENNERWALD

Mundbind i flextrafik 09. august 2020 kl. 21.38

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

Annonce