Annonce
Guldborgsund

Hustru overvåget med videokameraer i hjemmet

Retten fandt manden skyldig i flere forhold, og han blev blandt andet fældet af den videoovervågning, han selv havde fået installeret i hjemmet. Foto: Anders Knudsen

Mand idømt et års fængsel for fysisk og psykisk vold mod sin hustru, der blev overvåget og chikaneret med en sirene.

NØRRE ALSLEV Det blev fanget på videoovervågning i hjemmet i Nørre Alslev, da en i dag 48-årig mand ved to lejligheder - i juni og oktober 2020 - begik vold mod sin hustru.

Selv om han i retten nægtede sig skyldig, blev han idømt et års fængsel for vold, legemsangreb af særlig farlig karakter og for psykisk vold.

I det ene tilfælde havde han taget kvælertag på hende med begge hænder, skubbet hende ind i en brændeovn og slået hende med knyttet hånd i ansigtet og på kroppen. I det andet tilfælde havde han revet hende i håret, slået hende med knytnæver i baghovedet og flere steder på kroppen og slået hende tre gange med flad hånd i ansigtet.

Paradoksalt nok var det manden selv, der havde installeret den videoovervågning, der blev brugt som bevis i sagen.

Det var sket som led i en omfattende kontrol med hustruen, og han blev derfor dømt for psykisk vold, da han dermed havde udsat hende for "groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd". Manden havde således udsat hende for massiv overvågning, så hun mistede sin personlige frihed.

Konstant overvåget

Overvågningskameraer i hjemmet sendte således billeder til hans mobiltelefon, så han løbende kontrollerede hendes adfærd. Kunne han ikke se hende på overvågningen, ringede han til hende på mobiltelefonen. Tog hun ikke telefonen, aktiverede han en voldsom sirene i hjemmet.

Men der stoppede det ikke. Han havde også installeret en app på hendes telefon, så han til hver en tid vidste, hvor hun var henne. Han gennemså den også jævnligt for at kontrollere, hvilke sociale relationer hun havde.

Endvidere forlangte han, at hun konstant og løbende skulle vise sin kærlighed til ham. Forlod hun et rum, hvor han også befandt sig, skulle hun huske at kærtegne ham med en let berøring, ligesom hun skulle se ham i øjnene.

Han forlangte også dagligt, at hun skulle sende ham nøgenbilleder af sig selv i intime situationer - det blev til hundredvis af billeder - ligesom han dagligt forlangte sex, og at hun overskred sine seksuelle grænser.

Efterkom hun ikke hans krav, blev han vred, overfusede hende i timevis, nedgjorde hende og forlangte en undskyldning. Han truede også med at begå selvmord, beskyldte hende for at have noget kørende med andre mænd og var jaloux på sin fireårige søn, der derfor ikke måtte ligge tæt på hende i sengen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tog halsgreb på datter

I retten påstod han, at det ene overfald på hustruen blev udløst, fordi hun angreb ham, men det fandt retten ingen beviser for.

Til gengæld blev han frifundet for et forhold, som retten ikke fandt bevist - at han skulle have taget halsgreb på hende i en campingvogn. Et andet forhold - som handlede om flere overfald på børnene - blev han fundet delvist skyldig i. Retten fandt det således bevist, at han havde grebet fat i sin otteårige datters hestehale, tvunget hendes hoved bagover og råbt af hende, at "du skal fandeme lære at spise, hvad der bliver serveret", ligesom han ved en anden lejlighed tog halsgreb på hende i 10 sekunder, så hun havde svært ved at trække vejret og fik røde mærker på halsen.

Til gengæld blev han frifundet for en anklage om, at han skulle have slået sin fireårige søn, da sønnen havde afvist at give ham et kys eller kram.

Udover dommen på et års fængsel skal han betale sagens omkostninger.

  • Retten fandt manden skyldig i flere forhold, og han blev blandt andet fældet af den videoovervågning, han selv havde fået installeret i hjemmet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet