Annonce
Guldborgsund

Ingen opbakning til at lukke broklap

Kong Frederik IX's Bro - med broklappen oppe. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Stort set ingen opbakning fra byrådspolitikere til idé om at lukke broklappen i Kong Frederik IX's Bro permanent.

NYKØBING Den politiske opbakning til tanken om eventuelt at lukke broklappen i Kong Frederik IX's Bro i for evigt, så sejlbåde og andre større skibe ikke kan passere broen, er tilsyneladende til at overse.

Folketidende har spurgt samtlige byrådsmedlemmer om deres holdning til, hvorvidt broklappen også i fremtiden skal åbne for skibstrafik, eller om den - groft sagt - skal klappe i for evigt.

Som vi skrev for en uges tid siden, har der gennem flere år været drøftelser på embedsmandsniveau og mailkorrespondance mellem direktør Ole Jakobsen fra Guldborgsund Kommune og projektdirektør i Banedanmark, Klaus S. Jørgensen, hvor de diskuterer muligheden for at lade klapbroen erstatte med en fast bro - enten ved at lade brofaget med broklappen forblive lukket eller ved at udskifte det med et nyt brofag af beton ligesom broens øvrige brofag.

Den eventuelle lukning af broklappen skal i givet fald ske i forbindelse med opgraderingen af jernbanen til den faste Femern Bælt-forbindelse. Direktør Ole Jakobsens ræsonnement er, at hvis Guldborgsund Kommune beslutter at sige ja til, at broklappen lukkes permanent, bør det kunne udløse en økonomisk kompensation fra Banedanmark. Penge, som vil kunne bruges på en måde, så de kommer borgerne til gode.

Sagen har ikke været behandlet politisk og bliver det måske heller aldrig. Det er dog et emne, som vækker debat og følelser hos mange, og vi har derfor valgt at spørge byrådspolitikerne, hvad de mener om sagen. Men indtil videre tyder det altså ikke på, at der er den store opbakning til planerne.

Folketidende har ganske vist ikke fået svar fra samtlige byrådsmedlemmer, men de, der har svaret, er umiddelbart ikke direkte positivt stemt, og flere afviser det fuldstændig.

Poul-Henrik Pedersen (G), der tidligere var borgmester i den daværende Nykøbing F. Kommune, kalder ligefrem idéen for dødfødt.

- En Guldborgsund Kommune uden et frit gennemsejleligt sund er en helt uantagelig tanke - lige så lidt sandsynligt som snestorm i juli. Den ide er dødfødt, før den bliver en politisk sag. Teknisk set er der ingen problemer med at løse broklap-problematikken, men det koster. Og det må Banedanmark naturligvis betale. Det skal ikke tørres af på vores dejlige øer, skriver Poul-Henrik Pedersen.

I Socialdemokratiet er der heller ikke opbakning til idéen om at lukke broklappen for evigt. Gruppeformand Simon Hansen skriver på vegne af byrådsgruppen, at man helt klart mener, at broen fortsat skal kunne åbne for sejlende trafik.

- Guldborgsund Kommune er naturligt knyttet til vandet, og vi mener, det er vigtigt at understøtte de aktiviteter, der foregår på vandet - herunder sejlerturismen. Vi betragter vores lange kyststrækninger og ikke mindst farvandet Guldborgsund som en del af kommunens identitet.

- Vi har meget svært ved at se for os, at Guldborgsund ikke længere skal være et gennemsejlingsfarvand for alle sejlere. Vi er af den opfattelse, at den sejlerturisme, der foregår i Guldborgsund, er af ikke uvæsentlig betydning for de butikker og restauranter, der ligger i nærheden af lystbådehavnene, lyder det fra Simon Hansen.

Utilfreds med proces

Hans partifælle, viceborgmester Bo Abildgaard, går endnu videre. Han er ikke blot uenig i tanken om at lukke broklappen i for evigt. Han er så utilfreds med selve processen, at han vil have borgmester John Brædder til at tage sagen op politisk hurtigst muligt, skriver han.

- Jeg kan ikke acceptere, at der forhandles udenom det politiske niveau i sådan en sag. Nu må det frem i lyset, hvilke partier og lister, som er klar til at skrotte sejlermiljøet.

- Jeg mener rent faktisk, at sagen har været drøftet politisk i det tidligere økonomiudvalg i sidste byrådsperiode. Her var der et klart flertal for at glemme alt om at lukke broen til. Efterfølgende er det rigtigt, at der har svirret mange forskellige beløb, som Banedanmark vil tilbyde Guldborgsund Kommune for at få lov til at lukke broen. Jeg har hørt tal på 30 millioner, så 50 millioner, og senest et endnu højere tal. Nu viste aktindsigten rent faktisk, at der åbenbart aldrig har været drøftet beløb.

- Tværtimod er der åbenbart tale om, at embedsværket har forhandlet om, at Guldborgsund skal foreslå et anlægsprojekt, som Banedanmark så muligvis vil betale som kompensation. Jeg er derfor overrasket og dybt utilfreds med, at nogle af kommunens topembedsfolk blot har forhandlet videre uden at sagen på noget som helst tidspunkt er landet på en politisk dagsorden, skriver Bo Abildgaard blandt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hypotetisk

Guldborgsundlistens Jens Erik Boesen og Camillo Krog mener heller ikke, at broklappen skal lukkes permanent, men Camillo Krog påpeger samtidig, at der ikke er kommet noget konkret udspil fra Banedanmark, og der derfor ikke er noget reelt beslutningsgrundlag til stede at tage stilling ud fra.

Og netop det faktum, at drøftelserne foreløbig kun har fundet sted på embedsmandniveau, bider man også mærke i hos Venstre og Enhedslisten. Bente Lerche-Thomsen skriver på vegne af Enhedslisten Guldborgsund, at man ser det som et hypotetisk spørgsmål.

- Det er et spørgsmål, som behandles på embedsmandsniveau. Kommunen og Banedanmark drøfter mulighederne i forbindelse med Femern Bælt-projektet og behovet for udvidelse af jernbanen. Ingen ved dog endnu om og hvornår, spørgsmålet bliver aktuelt.

- Der er lidt for meget "hvis-såfremt-ifald" og ukendt tidshorisont og økonomi. Der er en ny kommuneplan på vej igennem systemet. Vi har mange visioner for såvel lystbåde- som industrihavneområdet, vi har turisme og lystsejlerne , som skal tilgodeses. På nuværende tidspunkt kan vi ikke se nogen grund til at anbefale, at "Frederik IX's Bro klapper i for evigt", skriver Bente Lerche-Thomsen.

Venstres gruppeformand Ole K. Larsen mener heller ikke, at det giver den store mening for politikerne at udtale sig, så længe de ikke ved konkret, hvad de skal forholde sig til. Han åbner dog en dør på klem for eventuelt at overveje det, hvis tilbuddet er godt nok.

- I udgangspunktet er der næppe mange, der synes, at det er en super god ide at lukke broen, da det jo naturligvis vil have nogle negative konsekvenser. Spørgsmålet er, om betalingen for dette kan nå op i en størrelse, hvor det giver økonomisk mulighed for at udvikle havnen til et rekreativt område til glæde for hele kommunens befolkning - for eksempel med et bynært bademiljø.

- Sker det, vil vi i Venstre kigge med interesse på tilbuddet, men det foreliggende grundlag er langt fra tilstrækkeligt til, at vi kan vurdere, om det er tilfældet, skriver Ole K. Larsen.

I en afstemning blandt brugerne på folketidende.dk er der heller ikke flertal for at lukke broklappen for evigt. 407 brugere har svaret, og 63 procent mener ikke, at broklappen skal lukkes for evigt, mens 32 procent gerne ser klappen lukket ned permanent. Fem procent har svaret "ved ikke".

  • Kong Frederik IX's Bro - med broklappen oppe. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken