Kirken er som fugemasse mellem de sten, samfundet er bygget af

Af biskop Marianne Gaarden

En hyggelig familieferie i Thailand skulle være passende medicin mod de kolde, triste forhold, som januar byder danskerne.

Badeferie i Thailand virkede i hvert fald som en god idé for en dansk børnefamilie, som i januar havde indlogeret sig på et hotel udenfor Bangkok. Men paradiset endte som et helvede, da familiens far besøgte hotellets fitnesscenter og aldrig kom tilbage til værelset. Han fik hjertestop midt under sin træning og omkom.

I januar måned døde 11 danskere i Thailand, nogle i en drukneulykke, andre i trafikken og en enkelt havde købt en enkeltbillet for at feste igennem, hvorefter han sprang ud af vinduet fra sit hotelværelse på 44. etage.

Når tragedien rammer danskere i udlandet, tager de efterladte kontakt til ambassaden. Det gjorde konen til manden, som omkom i fitnesscenteret, også, og på ambassaden fik hun hjælp til alt det praktiske.

Men sorgen og krisen dækker diplomatiet ikke på samme måde, og derfor er det en stor hjælp, at der nu er en fast, dansk præst i Thailand. Udover Lolland-Falsters Stift er jeg også biskop for en række danske kirker i udlandet, og jeg besøger hvert år en håndfuld af dem for at høre, hvordan arbejdet går. I år går turen til Thailand, Australien og New Zealand.

Første stop er altså Thailand, hvor jeg skriver dette fra. Landet, som modtager cirka 160.000 danske turister om året, og hvor 5-10.000 danskere formodes at bo fast. Her mødes jeg blandt andre med den danske præst Christa Lund Herum og den danske ambassadør Uffe Wolffhechel.

Kirken og diplomatiet samarbejder om at hjælpe danskere i udlandet, både når det går godt, og når ulykken rammer. For et år siden blev der for første gang ansat en dansk præst i Thailand.

Hendes job som udlandspræst er lidt specielt i forhold til, hvad en landsbypræst hjemme i Danmark oplever. Den danske kirke binder de forskellige danske foreninger sammen. Her mødes både folk fra blandt andet det danske handelskammer, Danish Women's Network og Danes Worldwide.

På ganske kort tid er kirken altså blevet bindeled mellem de enheder, der tidligere så hinanden som konkurrenter til de begrænsede fondsmidler.

Udlandspræstens arbejde afhænger af netværk, netværk og atter netværk. Det har krævet masser af frivillige kræfter at få en dansk præst ansat, og det har krævet sin kvinde at udfylde rollen.

Det er tydeligt, at præst Christa Lund Herum besidder et iværksættergen, som er altafgørende i hendes arbejde. Hun er robust og socialt udadvendt, og hun er dygtig til at netværke på kryds og tværs.

Der er ingen traditioner at bygge på, så hun er startet fra bunden og har søsat initiativer såsom den store julebazar, fastelavnsfest og gallamiddage. Bag sig har Christa Lund Herum et dedikeret kirkeråd, som inden hun blev ansat brugte et år på at skabe rammerne for denne nye kirke.

Kirken i Bangkok er ikke kun til gudstjenester, højtider og fester. Det er også et socialt mødested i hverdagen for skandinaviske unge, som enten er i praktisk, studerer, rejser eller er taget med en arbejdende ægtefælle til Thailand.

De mødes i Tirsdagscaféen, som drives i samarbejde med Svenska Kyrkan. Disse unge voksne ville næppe i samme omfang have opsøgt kirken i Danmark, men når man er ude, bliver identiteten som dansker vigtig. I caféen kan man tale sit eget sprog, møde ligesindede, høre nyt fra Danmark, netværke og slappe af midt i en hektisk storby.

Fællesskabet er i centrum for danskerne i udlandet, og kirken danner rammen om et fællesskab, som ikke er båret af personlige eller kommercielle interesser. Det er i virkeligheden også kristendommens DNA - dette at alle er skabt lige, og at kirken derfor skal binde folk sammen i fællesskab for fællesskabets skyld.

Modsatrettede interesser bliver bundet sammen i den danske kirke, og på den måde kan man se kirken som en fugemasse mellem alle de sten, det danske samfund er bygget af. Både hjemme i Danmark og under varmere himmelstrøg.