Annonce
Guldborgsund

Kirken er som fugemasse mellem de sten, samfundet er bygget af

Marianne Gaarden mødtes med Christa Lund Herum og den danske ambassadør Uffe Wolffhechel for at tale om, hvordan samarbejdet foregår, og hvad de gerne vil fokusere på i de kommende år. Foto: Privat

Biskoppens rejsedagbog fra Thailand.

Af biskop Marianne Gaarden

En hyggelig familieferie i Thailand skulle være passende medicin mod de kolde, triste forhold, som januar byder danskerne.

Badeferie i Thailand virkede i hvert fald som en god idé for en dansk børnefamilie, som i januar havde indlogeret sig på et hotel udenfor Bangkok. Men paradiset endte som et helvede, da familiens far besøgte hotellets fitnesscenter og aldrig kom tilbage til værelset. Han fik hjertestop midt under sin træning og omkom.

I januar måned døde 11 danskere i Thailand, nogle i en drukneulykke, andre i trafikken og en enkelt havde købt en enkeltbillet for at feste igennem, hvorefter han sprang ud af vinduet fra sit hotelværelse på 44. etage.

Når tragedien rammer danskere i udlandet, tager de efterladte kontakt til ambassaden. Det gjorde konen til manden, som omkom i fitnesscenteret, også, og på ambassaden fik hun hjælp til alt det praktiske.

Men sorgen og krisen dækker diplomatiet ikke på samme måde, og derfor er det en stor hjælp, at der nu er en fast, dansk præst i Thailand. Udover Lolland-Falsters Stift er jeg også biskop for en række danske kirker i udlandet, og jeg besøger hvert år en håndfuld af dem for at høre, hvordan arbejdet går. I år går turen til Thailand, Australien og New Zealand.

Første stop er altså Thailand, hvor jeg skriver dette fra. Landet, som modtager cirka 160.000 danske turister om året, og hvor 5-10.000 danskere formodes at bo fast. Her mødes jeg blandt andre med den danske præst Christa Lund Herum og den danske ambassadør Uffe Wolffhechel.

Kirken og diplomatiet samarbejder om at hjælpe danskere i udlandet, både når det går godt, og når ulykken rammer. For et år siden blev der for første gang ansat en dansk præst i Thailand.

Biskoppen har doneret en hel kuffert fyldt med danske spil til kirken. Kufferten blev pakket ud af præst Christa Lund Herum og assistent ved Svenska Kyrkan Anna Stenberg. Foto: Privat

Binder foreninger sammen

Hendes job som udlandspræst er lidt specielt i forhold til, hvad en landsbypræst hjemme i Danmark oplever. Den danske kirke binder de forskellige danske foreninger sammen. Her mødes både folk fra blandt andet det danske handelskammer, Danish Women's Network og Danes Worldwide.

På ganske kort tid er kirken altså blevet bindeled mellem de enheder, der tidligere så hinanden som konkurrenter til de begrænsede fondsmidler.

Udlandspræstens arbejde afhænger af netværk, netværk og atter netværk. Det har krævet masser af frivillige kræfter at få en dansk præst ansat, og det har krævet sin kvinde at udfylde rollen.

Det er tydeligt, at præst Christa Lund Herum besidder et iværksættergen, som er altafgørende i hendes arbejde. Hun er robust og socialt udadvendt, og hun er dygtig til at netværke på kryds og tværs.

Der er ingen traditioner at bygge på, så hun er startet fra bunden og har søsat initiativer såsom den store julebazar, fastelavnsfest og gallamiddage. Bag sig har Christa Lund Herum et dedikeret kirkeråd, som inden hun blev ansat brugte et år på at skabe rammerne for denne nye kirke.

Den danske kirke i Thailand holder til i Bangkok hos Christ Church of Thailand.
Præsten hedder Christa Lund Herum og er 54 år.
Omkring 160.000 danskere besøger hvert år Thailand.

Billede fra en julegudstjeneste i Bangkok, hvor en ung mand blev konfirmeret. Foto: Privat
Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialt mødested

Kirken i Bangkok er ikke kun til gudstjenester, højtider og fester. Det er også et socialt mødested i hverdagen for skandinaviske unge, som enten er i praktisk, studerer, rejser eller er taget med en arbejdende ægtefælle til Thailand.

De mødes i Tirsdagscaféen, som drives i samarbejde med Svenska Kyrkan. Disse unge voksne ville næppe i samme omfang have opsøgt kirken i Danmark, men når man er ude, bliver identiteten som dansker vigtig. I caféen kan man tale sit eget sprog, møde ligesindede, høre nyt fra Danmark, netværke og slappe af midt i en hektisk storby.

Fællesskabet er i centrum for danskerne i udlandet, og kirken danner rammen om et fællesskab, som ikke er båret af personlige eller kommercielle interesser. Det er i virkeligheden også kristendommens DNA - dette at alle er skabt lige, og at kirken derfor skal binde folk sammen i fællesskab for fællesskabets skyld.

Modsatrettede interesser bliver bundet sammen i den danske kirke, og på den måde kan man se kirken som en fugemasse mellem alle de sten, det danske samfund er bygget af. Både hjemme i Danmark og under varmere himmelstrøg.

  • Marianne Gaarden mødtes med Christa Lund Herum og den danske ambassadør Uffe Wolffhechel for at tale om, hvordan samarbejdet foregår, og hvad de gerne vil fokusere på i de kommende år. Foto: Privat
  • Biskoppen har doneret en hel kuffert fyldt med danske spil til kirken. Kufferten blev pakket ud af præst Christa Lund Herum og assistent ved Svenska Kyrkan Anna Stenberg. Foto: Privat
  • Billede fra en julegudstjeneste i Bangkok, hvor en ung mand blev konfirmeret. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget