Annonce
Guldborgsund

Klassefølelse skabes på afstand

Faglærer Jakob Arthur Andersen går rundt i sit værksted hjemme i Meelse og producerer instruktionsvideoer, når han ikke ser sine automekanikerlærlinge i øjnene på Zoom. Foto: Ingrid Riis

Cirka 150 Celf-lærere sørger for fortsat undervisning af flere end 1.000 elever, så eleverne kan blive klar til sommerens eksamener

LOLLAND-FALSTER Erhvervsskolen Celf og skolens lærere er langt fremme, hvad angår digitalisering og fleksibilitet i deres uddannelser.

Det kommer i denne tid eleverne til gode, fordi det er med til at sikre elevernes eksamener til sommer, så de er klar til at fortsætte deres uddannelser ude i landsdelens virksomheder, skriver Celf i en pressemeddelelse.

Rundt omkring på hele Lolland-Falster og Sydsjælland sidder Celfs cirka 150 lærere og underviser langt over 1.000 elever, som går på en af skolens mere end 30 uddannelser.

Både lærere og elever sidder hjemme og får det hele til at fungere gennem fjernundervisning, lukkede facebookgrupper, mails, telefon og sms fra tidlig morgen til sen aften.

En af dem er faglærer Dorte Skov Jensen, der sidder i sit hjem i Dannemare og underviser sine 20 elever indenfor fødevareuddannelserne gastronom, ernæringsassistent og bager.

Men ligesom hendes elever skulle hun også selv vænne sig til den nye situation.

- Det var helt surrealistisk pludselig at stå i en situation, hvor alt blev lukket ned. Men det var det også for eleverne, og for nogle har det været svært i starten, fordi det sociale betyder meget for dem. Vi kom hurtigt på Zoom, der er et online videomøde-forum, hvor alle kan se alle. Her kan jeg præsentere ugens skema og forklare nye opgaver, siger Dorte Skov Jensen.

Ernæringsassistent-elev Maja Frederiksen skal udover undervisningen på Zoom hver dag logge ind online på det elektroniske læringsrum Praxis hjemmefra klokken 08.30. Foto: Jan Knudsen

Mødes på Zoom

En formiddag har hun sat sine elever til at se et afsnit af DR's "Madmagasinet" og tage notater imens.

Eleverne skal reflektere over, hvad farver gør ved maden. Klokken 12 mødes de så igen på Zoom, og her skal de så diskutere opgaven.

- I den her uvante situation, er det meget vigtigt, at vi også har fokus på, at eleverne lærer den mere hardcore teori. Derfor skal vi lykkes med at skabe en klassefølelse - også på afstand, så eleverne forbliver motiverede. Mange af vores elever har børn derhjemme i øjeblikket, og så er det hyggeligt for alle, at der måske lige er et barn, der stikker hovedet frem og siger "hej" midt i vores undervisning på Zoom, fortæller Dorte Skov Jensen.

Udover undervisningen på Zoom skal eleverne hver dag logge ind online på det elektroniske læringsrum Praxis hjemmefra klokken 08.30.

En af de elever er Maja Frederiksen.

- Hvis jeg ikke logger ind, får jeg fravær. På Praxis ligger Dortes opgaver, som jeg går i gang med. Hvis der er noget, som jeg ikke kan finde ud af, så holder jeg et lille videomøde med Dorte, siger Maja Frederiksen fra sit midlertidige klasseværelse i hjemmet i Søllested, hvor hendes fire drenge på henholdsvis 2, 5, 7 og 10 år, løbende vikler sig rundt om benene på hende.

Også faglærer på Auto, Jakob Arthur Andersen, underviser hjemmefra.

Han går rundt i sit værksted hjemme i Meelse og producerer instruktionsvideoer, når han ikke ser sine automekanikerlærlinge i øjnene på Zoom. Jakobs elever er nemlig særligt pilfingrede.

- Automekanikerlærlinge er i den grad praktisk anlagte. De kan slet ikke lade være med at pille, skrue og skille ad. Så den dag, vi lukkede ned, sørgede jeg for at give eleverne en startermotor, en generator og et multimeter med hjem, siger Jakob Arthur Andersen, der som sin kollega bruger Zoom ivrigt.

- Her gennemgår jeg live de praktiske opgaver på mit værksted. Så er det elevernes tur. De laver en lille video, hvor de for eksempel demonstrerer, hvordan de adskiller og samler en startermotor og måler en masse forskelligt. Så sender de videoen til mig, fortæller Jakob Arthur Andersen.

Faglærer Dorte Skov Jensen sidder i sit hjem i Dannemare og underviser sine 20 elever indenfor fødevareuddannelserne gastronom, ernæringsassistent og bager. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Instruktionsvideoer

Faglæreren på Auto var godt forberedt, allerede før krisen lukkede skolen ned.

Han har over en længere periode selv produceret 35 instruktionsvideoer fra sit værksted i Meelse. Dem får hans elever i øjeblikket fornøjelsen af at studere, så de efterfølgende selv kan pille og skrue.

- Nu er vi så kommet dertil i undervisningen, hvor eleverne skal lave styretøj. Det er et problem, for jeg kan ikke bede dem om at skille styretøjet ad på deres forældres bil, siger Jakob Arthur Andersen med en vis humor i stemmen.

Her bruger Jakob et program, hvor automekanikereleverne på deres computer hjemme kan simulere, at de arbejder med forskellige biler og eksempelvis skal øve sig i at skifte udstødning, lave service eller at skille et styretøj ad.

Når faglærere på Celf som Dorte Skov Jensen og Jakob Arthur Andersen i disse uger står godt rustet i forhold til fjernundervisning, er det ikke tilfældigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Digitalisering i fokus

Fra ledelsens side har digitalisering og fleksibilitet i undervisningen siden 2017 været en del af en bevidst strategi, der skal ruste den lokale erhvervsskole til fremtiden.

Skolen har også mange kurser og efteruddannelser, der kan tages på fleksibel vis som fjernundervisning og e-læring.

Coronakrisen har lukket det meste af landet ned, men på Celf profiterer områdets fremtid - de unge elever og virksomhederne - nu af den rettidige omhu, der sikrer, at for eksempel Maja Frederiksen stadig ser lyst på sin videre uddannelse.

- Hvis fjernundervisningen ikke havde fungeret så godt, som den gør, så tror jeg, at vi alle måtte gå om. Men nu tror jeg på, at jeg nok også skal klare eksamen til sommer. Så skal jeg bare finde en læreplads som ernæringsassistent. Jeg vil gerne lave mad på en efterskole eller på en døgninstitution, hvor der er børn, lyder det fra Maja Frederiksen.

  • Faglærer Jakob Arthur Andersen går rundt i sit værksted hjemme i Meelse og producerer instruktionsvideoer, når han ikke ser sine automekanikerlærlinge i øjnene på Zoom. Foto: Ingrid Riis
  • Ernæringsassistent-elev Maja Frederiksen skal udover undervisningen på Zoom hver dag logge ind online på det elektroniske læringsrum Praxis hjemmefra klokken 08.30. Foto: Jan Knudsen
  • Faglærer Dorte Skov Jensen sidder i sit hjem i Dannemare og underviser sine 20 elever indenfor fødevareuddannelserne gastronom, ernæringsassistent og bager. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde