Annonce
Guldborgsund

Kom med på afbud og scorede 200.000 kroner

Fra venstre er det Lucas Larsen, Jesper Buch og Hans Grevsen. Foto: PR

- Jeg er jo bare en gut fra Falster, og nu er Jesper Buch min investor, fortæller iværksætter.

GULDBORGSUND Meget sejt. Det er godt. Investering, ja tak. Rosende gloser regnede ned over Lucas Larsen fra Kraghave og hans kompagnon i Unmute Greetings, da de deltog i DR's program "Løvens Hule," hvor iværksættere jagter investeringer.

Fucking stolt

For Unmute Greetings var det iværksætteren Jesper Buch, der endte med at investere 200.000 kroner for 30 procent af virksomheden. Han sagde:

- Vi kan være stolte af de unge, danske CBS-drenge. Fucking stolt!

27-årige Lucas Larsen og 26-årige Hans Grevsen kender hinanden fra Copenhagen Business School (CBS), hvor de har læst Organisational Innovation & Entrepreneurship. Det var her, Unmute-eventyret startede.

Hvad betyder det, at Jesper Buch siger, at man kan være stolt af jer?

- Det betyder jo alt. Det føles stadig lidt som en drøm, at et idol siger sådan noget om os. Jeg er jo bare en gut fra Falster, og nu er Jesper Buch min investor.

Jesper Buch lader også til at være tilfreds med sin investering. I en pressemeddelelse siger han:

- Det er sjældent, at man ser et ungt startup som rent faktisk selv har udviklet en relativ kompliceret fysisk enhed, som ikke rigtigt er set på markedet i kommerciel form. Det vil jeg gerne være en del af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råber og skriger

Historien bliver kun bedre af, at den nær aldrig var blevet virkelig. Unmute kom med i "Løvens Hule" på et afbud og blev ringet op kun en uge før, optagelserne skulle begynde:

- Jeg sidder jo og tænker, at det kan vi overhovedet ikke nå, mens jeg samtidig hører mig selv svare et instinktivt "JA!". Jeg smider alt og ringer til Hans, og vi er helt oppe at køre. Det er først en halv time efter, at jeg kommer i tanke om, at vores praktikant stadig sidder på Skype og kigger, mens jeg render rundt og råber og skriger, fortæller Lucas grinende.

Hvordan var det at være derinde? Foran Løverne?

- Det var en oplevelse, som var skræmmende på mange måder. Men jeg tror måske, det var en fordel at komme med på et afbud. Vi havde nogle meget lange dage med forberedelser, så vi nåede ikke at tænke så meget over det.

Da investeringen var i hus, fejrede de to iværkættere det med at finde billetter til en festival i København, hvor de bor.

- Det er først, da vi står i badebukser med en fadøl, det går op for mig, hvad der lige er sket. Det var en helt unik følelse, husker Hans.

- Vi havde nærmest ikke sovet i ugen op til. Der blev drukket noget kaffe. Så da adrenalinen lagde sig dagen efter, sov jeg rigtig godt, siger Lucas og fortsætter:

- Men kniber sig i armen, men prøver at sætte pris på det og arbejder en masse.

Hvordan hjælper Jesper Buch jer?

- Vi har en løbende i dialog med Jesper. Han er kommet med mange input, og vi er enige om, hvad det skal udvikle sig til. Vi var ude hos ham i sidste uge, hvor vi havde en strategidag. Men han er aldrig længere end et opkald væk og har et enormt netværk. Han holder os til ilden og er ikke let at imponere, men fair.

Hvor vil du gerne være om 10 år?

- Jeg håber, vi har fået udbredt Unmute til et stort onlineunivers for at tilrettelægge og personliggøre alt til dit hjem. Vi vil integrere levende minder i hjemmet, og der er vi også på vej med flere nye produkter, lover han.

  • Fra venstre er det Lucas Larsen, Jesper Buch og Hans Grevsen. Foto: PR
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget