Annonce
Guldborgsund

Konflikt om plejebarn går viralt

Foto: Dado Ruvic/arkiv/Reuters

Fortvivlet fars opslag om tvangsfjernelse er blevet delt flere end 10.000 gange på Facebook.

GULDBORGSUND - Kan det være rigtigt, at kommunen skal slippe afsted med at ødelægge min dreng? Fjerne smilet fra hans læber? Skal de have lov til at flå ham væk fra hans familie? Fjerne ham fra trygge rammer, skole, venner?

Sådan spurgte Carsten Carlsen i fredags på Facebook. Her fortæller han, at hans søn er i familiepleje, men lørdag ville blive fjernet - selv om sønnen og plejefamilien elsker hinanden.

Baggrunden var, står der i opslaget, at Guldborgsund Kommune uden videre havde sat plejefamilien ned i løn. Og da familien bad om en begrundelse, betragtede kommunen det som en opsigelse.

Facebookopslaget er siden blevet delt flere end 10.000 gange og har fået flere end 2.000 kommentarer - mange af dem med kritiske bemærkninger om kommunen, der også i opslaget beskyldes for ikke at have foretaget en partshøring hos sønnen.

Opslaget er også blevet set af Lis Hamburger, der er chef for kommunens center for familie og forebyggelse. Da hun har tavshedspligt, må hun ikke sige ret meget om sagen. Hun bekræfter dog, at der er en konflikt, men afviser udlægningen i Carsten Carlsens opslag.

- Forud for det, der er sket den sidste uges tid, har der været et meget langt forhandlingsforløb med mange møder. Der har været arbejdet intensivt på at blive enige om rammerne for kontrakten, men det har ikke været muligt. Så det er bestemt ikke noget, der foregår overnight, og lige til det sidste har der været forsøg, siger hun.

Uden at kommentere den konkrete sag siger Lis Hamburger, at man, når et barn placeres i en plejefamilie, fastsætter aflønningen - der udbetales som et antal vederlag - efter de krav, der er til familien og omfanget af den støtte, barnet skal have. Men antallet af vederlaget kan ændres over tid.

- I løbet af forløbet kan det blive en tungere eller en lettere opgave, og så kan antallet af vederlag ændres afhængigt af støttebehovet hos barnet. Så nogle vil opleve, at det går op, og nogle går ned, forklarer hun.

Klage til Ankestyrelsen

Der står i Carsten Carlsens opslag, at plejefamilien bad om en begrundelse for at blive sat ned i løn, og at kommunen betragtede den anmodning som en opsigelse?

- Nu kommer vi ind, hvor jeg hverken kan eller vil gå i detaljer, for så er vi inde at kommentere en personsag, og jeg kan ikke udtale mig om detaljer i sådan en kontrakt, forklarer hun.

Det er velkendt, at det kan føre til konflikter mellem kommunen og plejefamilierne, når antallet af vederlag sænkes. Det er dog forholdsvist sjældent, at det ender med, at barnet skal anbringes et andet sted.

- Gudskelov sker det sjældent, for alle parter prøver at strække sig langt, understreger Lis Hamburger.

Carsten Carlsen fortæller, at hans advokat, Anders Brøndtved, mandag har sendt en klage til Ankestyrelsen med kopi til borgmester John Brædder (G). Her argumenterer de blandt andet for, at klagen bør have opsættende virkning.

Kommunen har dog allerede flere gange forsøgt at flytte sønnen - uden held.

- Han skulle være flyttet i lørdags, det lykkedes ikke. Søndag kørte de derop, men han ville ikke ud af bilen, og de kørte hjem efter noget tid. Mandag skulle de have prøvet igen, men uden held, han vil ikke. Så de prøver igen i dag (tirsdag, red.), fortæller Carsten Carlsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To sider af en sag

Som formand for børn-, familie- og uddannelsesudvalget har Simon Hansen (S) det politiske ansvar for kommunens samarbejde med plejefamilier. Derfor har han også bidt mærke i Carsten Carlsens opslag på Facebook og bedt forvaltningen om en redegørelse.

- Det er klart, det spørger jeg ind til, når jeg ser sådan et opslag, for det er nogle hårde beskyldninger, der kommer imod os, siger Simon Hansen, der dog understreger, at sagen kører rent administrativt.

- Vi er ikke inde over sådan nogle sager, og det skal vi heller ikke, for det er ikke vores opgave som politikere - det er administrationen, der kører det. Men vi har vedtaget den vederlagsmodel, administrationen arbejder ud fra. Så har jeg en tro på, at de gør det på en god og fornuftig måde. Og så er det sådan, at har vi ikke en aftale med en plejefamilie, kan vi heller ikke have børn anbragt der.

I Facebook-opslaget står der, at da familien bad om en forklaring på det nye vederlag, betragtede kommunen det som en opsigelse. Der står også, at barnet ikke fik tilbudt advokatbistand, og at der ikke skete en reel partshøring. Det lyder som om, der er noget, der ikke har kørt efter bogen?

- Der er altid to sider af en sag, og vi kan ikke fortælle vores version, fordi der er tavshedspligt. Men mit indtryk og de oplysninger, vi får fra forvaltningen, er, at det billede, der bliver tegnet, ikke er fuldt svarende til virkeligheden, siger Simon Hansen.

  • Foto: Dado Ruvic/arkiv/Reuters
Annonce
Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen