Annonce
Guldborgsund

Konkursrytter får ny karantæne

Shop & Lops konkurs efterlod en masse kunder med tab, og manden bag - Joakim Grundtvig - blev pålagt en konkurskarantæne. Nu har han fået en ny karantæne for en sag med mange lighedspunkter. Foto: Anders Knudsen

Har fået lagt tre år oveni sin konkurskarantæne.

NYKØBING Da loppecenteret Shop & Lop i Guldborgsundcentret gik ned med et brag, blev kreditorer på stribe efterladt med en lang næse. Det gjaldt også staten, der havde måttet se langt efter betaling af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Siden fulgte et juridisk efterspil, hvor manden bag - konkursrytteren Joakim Grundtvig - ved skifteretten i Nykøbing blev pålagt to års konkurskarantæne. I to år fra den kendelse blev afsagt 19. juni 2018, måtte han ikke deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Den afgørelse kærede han til Østre Landsret, som dog stadfæstede den 23. august 2019, og en anmodning om at få sagen for Højesteret blev afvist.

Joakim Grundtvig har endnu en gang været i retten i forbindelse med en konkurssag. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Tre år ekstra

Nu har Joakim Grundtvig været i retten igen med en lignende sag, og endnu en gang lød kendelsen på konkurskarantæne - denne gang i tre år, som gælder fra udløbet af den forrige karantæne, det vil sige fra 19. juni 2020 til 19. juni 2023.

Sagen udsprang af en konkurs i firmaet Sydhandel Aps, der havde binavnet Service42 Aps, var registreret på adressen Æbelnæsvej 15 i Æbelnæs nær Stege på Møn. Samme adresse husede i øvrigt også firmaet El Paso & Lomach Aps, der stod bag El Paso-baren i Nakskov.

Sydhandel Aps gik konkurs i slutningen af august 2019, og Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten blev indsat som kurator. Ligesom det var tilfældet med Shop & Lop, havde Sydhandel nemlig oparbejdet en større gæld til staten i form af ubetalt moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Samlet løb kravene fra kreditorerne op i 7,8 millioner kroner, hvoraf langt størstedelen var krav fra staten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overført til privat konto

På papiret havde Joakim Grundtvig ikke noget med Sydhandel at gøre. Han var således ikke registreret som en del af ledelsen.

Men Boris Frederiksen vurderede, at firmaets direktør - Dennis Liljeqvist Holm Odgaard Andersen - reelt blot var en stråmand for Joakim Grundtvig, og den vurdering delte retten. Den fandt det således bevist, at han reelt udgjorde virksomhedens ledelse, blandt andet fordi Dennis Andersen ikke kunne redegøre for nærmere forhold i den virksomhed, han ellers stod opført som direktør for.

Retten hæftede sig også ved, at Joakim Grundtvig havde fået overført store beløb til sin private konto og fået dækket private udgifter af virksomheden. Samlet drejede det sig om op imod 3,8 millioner kroner, og kurator vurderede ikke, at driften af Sydhandel ApS kunne begrunde disse overførsler, der i øvrigt fortsatte, efter at driften i virksomheden var ophørt.

Joakim Grundtvig forklarede i retten, at det var sket for at balancere nogle konti, og at overførslerne modsvarede udlæg, han havde haft på virksomhedens vegne. Retten så dog anderledes på det og vurderede, at der var tale om, at der på ulovlig vis var blevet trukket penge ud af selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Groft uforsvarligt

Ligesom det var tilfældet med Shop & Lop, manglede der i øvrigt bogføring og regnskaber, men det fremgik, at der i et eller andet omfang var sket en sammenblanding af økonomien i Sydhandel med økonomien i virksomheden Loppedillen Ivs. Sidstnævnte er et firma ejet af Diana Liljeqvist Holm Odgaard Andersen, har adresse i det gamle vejmuseum på Farø og gik konkurs kort før konkursen i Sydhandel.

Alt i alt vurderede retten, at der var tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og ud over konkurskarantænen blev Joakim Grundtvig også pålagt at betale sagens omkostninger på 75.000 kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Joakim Grundtvig, men Dennis Liljeqvist Holm Odgaard Andersen oplyser, at kendelsen er blevet kæret.

  • Shop & Lops konkurs efterlod en masse kunder med tab, og manden bag - Joakim Grundtvig - blev pålagt en konkurskarantæne. Nu har han fået en ny karantæne for en sag med mange lighedspunkter. Foto: Anders Knudsen
  • Joakim Grundtvig har endnu en gang været i retten i forbindelse med en konkurssag. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde